162 / 283
1 6 0
SIGURD JENSEN
Disse prøver viser spændvidden af behandlede emner og stoffets
kvalitet. Vedrørende dets kvantitet giver de et mindre korrekt billede,
idet de emner, der dominerer mængdemæssigt, som tidligere omtalt,
er forholdet til Sverige, rustningerne samt udnævnelser og afskedigel
ser blandt militære og civile embedsmænd.
Hvad angår stoffets behandling er der en lille forskel mellem Nis
sens og Kamphøveners nyhedsbreve. Den sidstnævnte er overmåde
korrekt, tillader sig ingen intimiteter og har udarbejdet brevene med
omhu. De er påfaldende ensartede i omfang, aldrig under 4 tæt
skrevne kvartsider, sjældent over. Nissens er mere forskelligartede,
snart lange, snart korte, snart fyldte med væsentlige oplysninger, snart
strakt med anekdoter, og Nissen er til tider meget kåd, uformel og dri
stig, selv i sin omtale af meget højtstående personer. Hans breve er tit
skrevet med flere hænder; han har som tidligere nævnt, haft hjælpere.
Kamphøvener har skrevet det hele selv. Fælles for dem begge er deres
tæft for nyheder. Deres udvælgelse og behandling af nyhedsstoffet lig
ger ikke langt fra moderne journalisters. Interessen for fremstående
personers kønsliv er næsten på højde med nutidens. Forargelsen over
embedsmændenes pensioner forekommer også en nutidslæser vel
kendt. Den nonchalante måde hvorpå Nissen omtaler så højtstående
personer som kronprinsen, prins Carl af Hessen, hertugen af Augu
stenborg m. fl. minder os om, at vi befinder os i en periode, hvor den
store franske revolution brød ud. Som nævnt omtales dens begivenhe
der kun periferisk i nyhedsbrevene. Men de tanker, den trivedes på,
levede som bekendt også i København, bl. a. i klubberne, og Nissen
har nok til en vis grad været påvirket af dem. Andre af tidens bryd
ninger, der fremgår af stoffet, er spændingen mellem dansk og tysk i
de højere kredse, militærets upopularitet, de overlevende rester af
gammel æreskodex (Kriegers lussing), efterdønningerne efter stats
kuppet i 1784 (kabalen mellem v. Osten, Rosenkrantz og Rosen-
crone) o. a. I øvrigt fortæller nyhedsbrevene vel også lidt om modta
geren (ligesom vore dages aviser fortæller lidt om, hvordan vi er).
Nouvellisterne har naturligvis især beskæftiget sig med de ting, de vid
ste han interesserede sig for.
Nyhedsbrevene er næppe så værdifulde, at en samlet udgave af
dem vil svare regning. Men den, der gerne vil vide, hvad man talte
om i København i den pågældende periode - f. eks. i klubberne