![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0079.jpg)
STENHUGGERNE BÆSECKE OG PFEIFFER
77
Familielivet i disse år og de forskelligartede arbejdsopgaver kryd
redes af et par tvistigheder, som blev pådømt ved Borgretten til
Pfeiffers fordel.95 I det ene tilfælde stod striden om nogle stenblokke,
som den tidligere nævnte billedhugger A. H. Gierach ikke ville be
tale; det andet gjaldt en vekselobligation, som »Postmester Thomsen«
tøvede med at indfri.
53 år gammel døde Pfeiffer i 1 7 7 1 . »Abzehende Krankheit« ned
brød den virksomme stenhugger. Hr. Munter fra Sankt Petri foretog
jordpåkastelsen den 19. april, og afdøde bisattes, hvor han havde
ønsket det.96 Han havde trods sit travle liv ikke glemt det hinsidige
og derfor sikret sig et dobbeltgravmæle nr. 9 på Sankt Petri gamle
urtegård ved muren langs med Nørregade.97 Det var et fornemmere
sted passende for en hofstenhugger —og kun få meter fra Nicolai
Eigtved. I det stykke svigtede han sin gamle kompagnon, der var
stedt til hvile på en billigere plads. Pfeiffers enke fulgte ham dagen
før nytårsaften 1772.98
Anna Hedevig Pfeiffer, der havde ført virksomheden videre, boede
ved sin død i mellembygningen over vognremise og hestestald, mens
der var lejet ud i hovedbygningen til Amaliegade. Afsavnet ved den
ne beskednere placering opvejedes af en rigeligere lejeindtægt, som
kunne være nødvendig for en enke; nogle lånesedler fra Assistens
huset gennem det meste af dødsåret peger mod en stram likviditet
for madam Pfeiffer. Så vidt det kan konstateres, boede familien i
stenhuggermesterens sidste år også i mellembygningen, hvorfra en
senere tid har efterladt nogle erindringer.99
Hvad betalte en lejer om året for at lade sig skærme af Eigtveds
sandstensfacade? August Tiende, hvis profession ikke er røbet, gav
28 rdl. for kælderen i hovedbygningen, mens »Frøiken Hein« rådede
over stueetage og noget af mezzaninen for 130 rdl. Gehejmerådinde
Destignon, der også var bosat her i 1762, sad på 1. sal naturligvis -
denne gang arkivalsk sikret - samt resten af mezzaninen til 170 rdl.100
Her var ikke plads til stenhuggersvende!
Det vil føre for vidt at gennemgå Pfeiffers bolig nærmere; en del
var der. Stenhuggermesteren nærede som sine samtidige en lidenskab
for spejle, som i stort tal hang overalt, endda anbragt hos lejerne,
hvor tilmed en glaslysekrone blinkede. Over opholdsrummene lå
»Tegne Lofted«, men mere interessant er et kammer til baggården,