Previous Page  79 / 283 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 79 / 283 Next Page
Page Background

STENHUGGERNE BÆSECKE OG PFEIFFER

77

Familielivet i disse år og de forskelligartede arbejdsopgaver kryd­

redes af et par tvistigheder, som blev pådømt ved Borgretten til

Pfeiffers fordel.95 I det ene tilfælde stod striden om nogle stenblokke,

som den tidligere nævnte billedhugger A. H. Gierach ikke ville be­

tale; det andet gjaldt en vekselobligation, som »Postmester Thomsen«

tøvede med at indfri.

53 år gammel døde Pfeiffer i 1 7 7 1 . »Abzehende Krankheit« ned­

brød den virksomme stenhugger. Hr. Munter fra Sankt Petri foretog

jordpåkastelsen den 19. april, og afdøde bisattes, hvor han havde

ønsket det.96 Han havde trods sit travle liv ikke glemt det hinsidige

og derfor sikret sig et dobbeltgravmæle nr. 9 på Sankt Petri gamle

urtegård ved muren langs med Nørregade.97 Det var et fornemmere

sted passende for en hofstenhugger —og kun få meter fra Nicolai

Eigtved. I det stykke svigtede han sin gamle kompagnon, der var

stedt til hvile på en billigere plads. Pfeiffers enke fulgte ham dagen

før nytårsaften 1772.98

Anna Hedevig Pfeiffer, der havde ført virksomheden videre, boede

ved sin død i mellembygningen over vognremise og hestestald, mens

der var lejet ud i hovedbygningen til Amaliegade. Afsavnet ved den­

ne beskednere placering opvejedes af en rigeligere lejeindtægt, som

kunne være nødvendig for en enke; nogle lånesedler fra Assistens­

huset gennem det meste af dødsåret peger mod en stram likviditet

for madam Pfeiffer. Så vidt det kan konstateres, boede familien i

stenhuggermesterens sidste år også i mellembygningen, hvorfra en

senere tid har efterladt nogle erindringer.99

Hvad betalte en lejer om året for at lade sig skærme af Eigtveds

sandstensfacade? August Tiende, hvis profession ikke er røbet, gav

28 rdl. for kælderen i hovedbygningen, mens »Frøiken Hein« rådede

over stueetage og noget af mezzaninen for 130 rdl. Gehejmerådinde

Destignon, der også var bosat her i 1762, sad på 1. sal naturligvis -

denne gang arkivalsk sikret - samt resten af mezzaninen til 170 rdl.100

Her var ikke plads til stenhuggersvende!

Det vil føre for vidt at gennemgå Pfeiffers bolig nærmere; en del

var der. Stenhuggermesteren nærede som sine samtidige en lidenskab

for spejle, som i stort tal hang overalt, endda anbragt hos lejerne,

hvor tilmed en glaslysekrone blinkede. Over opholdsrummene lå

»Tegne Lofted«, men mere interessant er et kammer til baggården,