15 / 177
de Castro-Slægten, en Slægt, der var højt anset’ ) . Endvidere var Ham-
borg-IMilan’erne indgiftet i den ansete da Costa- (d ’Acosta) Familie2)
(if. Krarup). Ved at ægte Musaphias Datter de Castro3) kom Gabr.
Milan ind i de Castro-Familien. Hvornaar han blev gift, ved vi ikke. Den
ædste Søn, Felix, er født før 1658. Omkring ved det Aar fødtes nemlig
den anden Søn, Frantz Ferdinand, og Milan boede dengang i Brüssel,
hvor han havde Hus. Han var da ca. 27 Aar gammel.
Svigerfaderen, B. Musaphia, var en af Aarhundredets berømte
Lærde.^ Hans fulde Navn var Benjamin ben Immanuel (D ion is) Mu
saphia, født vistnok i Spanien c. 1606 ( t 1675 som Rabbiner i Amster
dam). Han var en alsidig Lærd, dr. med., og studerede Historie, jødisk
Arkæologi, semitisk Filologi og — Alkymi. Hans Hustru, Sara Abigail
de Silva4) , døde i Hamborg 1634 efter 6 Aars Ægteskab, hvorefter Mu
saphia nedsatte sig som Læge i den af Kristian IV anlagte By Glück
stadt, hvor en Del af hans Slægt boede. Der kom han i Forbindelse
med Frederik (III) og Kristian IV, som satte Pris paa ham. 1646 ned
satte han sig i Hamborg, men rejste kort efter til Amsterdam, hvor han
var stærkt optaget af talmudiske Studier. Han var Tilhænger af den
falske Messias, Sabbatai Zebi5). Blandt Musaphias Skrifter skal næv
nes „Seker rab" (1635 ), udgivet til Minde om hans Hustru; dens væ
sentligste Betydning ligger i dens leksikografiske Materiale, hvorfor den
er optrykt flere Ganye: 1640 udkom „Sacro medicæ sententiæ", som in
deholder c. 800 medicinske Raad: en Artikel i den (om Alkymi) gav
Anledning til en heftig Polemik. 1642 kom „Ebbe og Flod", hvori var
en Fortale til Kristian IV. Musaphias’ berømteste Bog (1655) var en
revideret og forøget Udgave af Rabbi Nathan ben jechiels talmudiske
Ordbog „Ha-aruch"6). — Musaphia blev Læge7) for Kristian IV eller
vel rettere for dennes Maitresse, Vibeke Kruse, som Professor D. Si— 10 —
O de Castro’erne førte et Negerhoved i deres Vaaben.
' )
En af de mærkeligstp af den S1ævt er vel nok Urield’ Arosta(fraAmster
dam L som Gutzkow har'skildret i sit Sørgesnil af samme Navn. Han forlod K ri
stendommen gik over til Jødedommen, men traadte bagefter fiendtlisr on mod
Rabbinismen.
h v o rfo r
han lvstes i Band. I Anledning af, at han oaastod. Jøde
dommen ikkp lærer Siælens Udødelighed, fængsledes han, men blev siden udsonet
med Synagogen. Bagefter anklagedes han for irreligiøs Fæ rd, banlystes, men
vendte' atter tilbage til Synagogen. Han skød sig 1640. Han va r besvogret med
M ilan’erne. (Se Kayserling: Jødernes Historie, Side 212 og F r. Krarups Afhand
ling om Gabr. M ilan i Personalhist. Tid sskr. 3. Rk. I I).
'i hendes øvrige Navn er ukendt.
) deres Søn og
Sønnesønner kom i fyrstelig gottorpskTjenestesom
H o f-
iøder.
5) denne afsløredes ved 1666 at gaa over til Islam.
6 'I skrevet c. 1100.
7) næppe Livlæge, hvad F r. K rarup mener (se hans Afhandl, om Gabr. M ilan).