GuvernørGabrielMilanOgHansSlægt

— 1 6 —

(Envoyé extraordinaire), hørte Milans gode Forhold til Legationen

op.

Marcus Gjøe var ikke let at omgaas, o g Milan selv havde ofte en paa

trængende Maade at gøre sig gældende paa. Det kom snart hl et B

mellem de to. Anledningen var, at Milan havde laant G jøe en Sum

Pen tre mod Løfte om sikker og hurtig Tilbagebetaling Men da den

ikke°fandt rettidig Sted, krævede Milan Renter. 1 den Anledning sen e

“ øe (gennem Gesandtskabets Sekretær j. H. Pauli)*) M.lan et ufor

skammet Brev, hvori der forekom en Vending som maat e saare

Milan („en uforskammet Jøde"). Denne svarede (Brevet stilet hl Pa ) ,

at han er forbavset over de Grovheder, han har væiet mis

han benytter Lejligheden til at fortælle om sin fornemme og. t o n e d e

Slægt, der har beklædt og endnu beklæder fremragende Stillinger .

Spanien, Flandern og Italien. Han, som selv har nydt en go

p ra

gelse, har aldrig været uforskammet mod nogen, men tværtimod tjenst

villig mod alle. Han er stolt af at være Jøde; thi Jøderne hai altid vis

Troskab mod de Herrer og Fyrster, de har tjent, ja ofret fem Kra

. ,

Liv og Gods. Milan vil nok være Kongens, men ikke Gjøes Tjener,

hvem han mener at kunne overfuse med stygge Ord.

Hermed gives et Udtog af Brevet:

Af Gabriel Milans Brevbog, 5. Okt. 1670.

„ Til Hr. Pauli.

Jeo- er meget forbavset over Udtrykkene i Deres Brev, som De siger,

at De har skrevet til mig efter Ordre af hans Excellence, Envoyé ex 

traordinaire Marcus Gjøe, eftersom jeg fra min Barndom altid har brug

meo-et høflige Udttyk og er opdraget blandt Personer af meget hø]

Rang, med hvem jeg endnu stadig korresponderer, og aldrig har jeg

modtaget lignende Breve, saa saarende og med saa mange Bebrejdelser

som De sender mig efter Hans Excellences Ordre, idet det er vel kendt i

Europa, af hvilken Herkomst jeg er, og hvilkeTitler, Herlighedei og høje

Embeder mine Forfædre har haft, og alle mine Slægtninge endnu den

Dag i Dag har saavel i Spanien og Flandern som i hele Italien, o g

derfor selv om }eg meget ydmygt og trofast tjener Hans Majestæt Kon

gen, vor Herre, er jeg ikke Hr. Gjøes Lakaj, som han kan maltraktere

i Stedet for at vise mig den Velvilje, som jeg haabede ved de Tjenester,

som jeg har gjort ham i alt, hvad det har behaget ham at befale mig.

Derfor beder jeg Dem sige ham fra mig, at jeg ikke ved, i hvad han har

fundet min Fremgangsmaade og Skrivemaade meget uforskammet og

senere adlet under Navnet Rosenschild.