ner har været i det bedste Selskab i Nederlandene. Gabriel Milan og
hans Omgangsfæller var næppe egnede til at føre unge Mennesker frem
ad Dydens Bane"1).
Milans Forhold til den danske Legation var og blev daarligt. Han
søgte Avancement, men det eneste, han synes at have opnaaet, var i
Stedet for Handelsmanden Feigan at faa overdraget Forsendelsen af
de danske Breve ved det nederlandske Postvæsen2) ; paa den Maade
fik han Adgang til Posthuset, men nogen større økonomisk Vinding var
det ikke for ham.
Milans Hustru ....... de Castro døde ca. 1675; men han giftede sig
snart efter med en Enke, Juliane Regina, født von Breitenbach, som
efter Navnet at dømme ikke var Jøde, vistnok Hollænderinde.
Hans Svoger, Josua Abenzur, døde ogsaa paa denne Tid; det var
et haardt Slag for Milan, der i sine Finansaffærer havde afbejdet med
Abenzurs Penge.
— 19 —
*) if. Tu x e n : Oplysninger om Carl af Løvendal, „Personalhist. Tid ssk r." 3.
Rk. 6. Bd. S. 78 fg,
2) se Milans Brev til Qriffenfeld, dat. 8— 3— 1672.
• •
m




