24 / 177
en rigtig Jøde værdig. Hvad det angaar at være uforskammet, saa
er
jeg det ikke og har aldrig været det; tværtimod er jeg altid meget
høflig over for alle og har aldrig forulempet nogen, men derimod gjort
adskillige Mennesker Tjenester; og naar De skriver „en rigtig Jøde
",
saa indrømmer jeg det; thi jeg er det og er stolt af at være det, eftersom
man ikke vil finde, at der er nogen i hele Verden af de mange Jøder, ¡der
har tjent ( adskillige) Konger og Fyrster, som ikke altid har gjort deres
Pligt lige til at sætte Gods og Liv paa Spil og miste det for at være tro
mod deres Herrer. Denne jødernes Egenskab har jeg selv og vil altid
have den, jeg og mine Efterkommere, som mine Forfædre altid har haft
d e n
"
Blandt andre Danske, Milan i de Aar stod i Forbindelse (Handels
forbindelse) med, skal nævnes de ansete Mænd: Hans Schadk, Chri-
sioph. Gabel og Ove juel. Men P. Schumacher, som han tidligere havde
iaaet Forbindelse med, var og blev hans bedste Støtte.
Ved Tronskiftet 16701) foretog Milan sin første Rejse til København,
ved hvilken Lejlighed han udnævntes til Faktor for Enkedronningen2).
Og han paatager sig den Opgave at forhandle Korn etc. for hende fra
hendes Enkesæde, Nykøbing Slot. I den Anledning kom han i den føl
gende Tid til at føre en livlig Brevveksel med Dronningens Sekretærer.
Rimeligvis paa den Tid kom Milan i Forbindelse med en Person
ved Navn Jakob Petersen, en af de ubetydelige og utiltalende Mænd,
som havde iaaet Indflydelse ved Frederik III’s Hof3). Uvis af hvilken
Aarsag nødtes han dog til at flygte 1664 til Holland, hvor han giftede
sig med en Slægtning til Hollands kendte Raadspensionær Jan de Witt.
Jakob Petersen hjalp ofte Milan under dennes Pengevanskeligheder,
dog næppe med egne Midler, og han fik en uheldig Indflydelse paa
Milan, hvis Virksomhed fra nu af kom paa Afveje. Rimeligvis er det
gennem Jakob Petersen og dennes Forbindelse med Jan de Witt, at Milan
har det Held at faa anbragt to Danske som Officerer i et hollandsk
O paa den T id blev han som omtalt udn. til Generalfaktor i Amsterdam.
2)
Bestallingsbrevet findes i Hofarkivet: D r. Sophie Amalies Bestallinger. M i
lan. Rigsarkivet. Bestallingen dateret 19— 7— 1671.
s) Jacob Petersen nævnes 1663 i den saksiske Beskrivelse af Kurfyrstens Be
søg i København som Dronningens Kavaler ved Ringridningsfesten og hendes
„geheimtester Cammerdiener". 1664 nævnes han som Kandidat til det ledige Ren-
temesterembede. Han, der var af Landboslægt og havde været Skrædder, blev
efterhaanden en rig Mand, ejede bl. a. Østrup (nuværende Fredensborg) og
„Gasthaus Schouffshofft" (Skovshoved). — Efter hans Flugt blev der indledet
Retssag mod ham; han stævnedes, men kom ikke, hvorfor hans danske Ejen
domme konfiskeredes. 1670 (ved Regeringsskiftet) blev Retssagen mod ham dog
hævet ved Enkedronningens Bistand, og han fik sine Ejendomme tilbage. I Hol
land kaldte han sig Baron Jacob de Petersen. (F r. Krarups Afhandl, om M ilan).
— 17 —