GuvernørGabrielMilanOgHansSlægt

lan for at skaffe sig en Position i Danmark. Og lians Opgave var nu

med Munck soin Mellemmand at opspore, hvem der besørgede Brevene

mellem Leonora Christine og Leo Ulfeldt1).

Munck omgaas nu Leo Ulfeldt under Venskabs Maske, men i Virke

ligheden for at samle Anklager mod ham og eventuelt at faa fat i hans

Papirer, hvad dog ikke lykkedes. Men Milan, Hannibal Poulsen, Franz

Munck og Jakob Petersen gjorde fremdeles et større Arbejde dels for

at kompromittere Høeg og ¡Meiercrone, dels for at samle Materiale mod

Leo Ulfeldt og Fru Ahlefeldt. Milans Indberetninger om Sagens Gang

indeholder dog ikke just fældende Beviser, men derimod mere eller

mindre usandfæidige Sladderhistorier, der ikke er Omtale værd.

Noget fik Milan dog ud af sine Undersøgelser. Han havde jo Ad

gang til Posthuset. Og han faar Muncks Tilladelse til at afhente Bre

vene til hans Hus. Derved faar han fat i nogle Breve fra den ahle-

ieldtske Familie, Breve, som han beholder, mens han fortæller Munck,

at der ingen var. Et Brev er fra en Husjomfru, der omtaler Leo Ulfeldts

Godhed imod hende. To andre Breve er fra Anna Beate Ahlefeldt til

Søsteren Elaonora Chr. Ahlefeldt (Muncks Hustru). Interessante har

de næppe været for Milan, da de ikke indeholdt Oplysninger, han havde

Brug for. For os derimod har de Interesse, derved at vi faar Indblik

i en ung, elskværdig Piges triste Kærlighedsforhold. Hun taler om sin

pinlige Stilling i Hjemmet. Nu er hun atter kommet hjem (fra Holland)

til Moderens Gods Klein Nordsee i Holsten; men hun færdes der saa

underligt fremmed og har glemt at passe Køkken o g Kælder, saa andre

maa gøre hendes Arbejde. Der vanker Smil o g Øjne, saa at man ønsker

sig langt borte for at undgaa at maatte høre saa meget. Dog være alt

med Taalmodighed stillet i Guds Faderhaand! Og hun anraaber Sø

steren om Forbøn2). Et andet Brev, dateret 17— 12— 1677, vidner

endnu mere om den nyforlovede unge Piges Veksel mellem Smil og

Graad, mellem Haab og Frygt. Hun betror sin „allerkæreste Søster",

hvor pinligt hun vaander sig under de onde Menneskers giftige Tunge.

Hun venter med Længsel sin anden Søster, Christine, fra København

med Nyheder (rimeligvis om Stemningen i højere Kredse ang. det paa— 30 —

1 Leo Ulfeldt var Søn af Rigshofmester Korfits Ulfeldt. Denne, der var

gift med Kristian IV ’s og Kristine Munks Datter, Leonora Christina, var som

bekendt 1664 blevet dømt som Landsforræder, men opholdt sig i Udlandet, hvor

han døde 1664. Leonora Christina derimod blev fængslet og var 1663— 85 Fange

i Blaataarn hvor hun skrev en Bog om sit Fængselsophold, „Jammersminde",

et literært Mesterværk. Hun døde 1698 i Maribo.

Brevet er dat. Klein Nordsee den 25— 11— 1677.

Brevene citeret efter

Fr. Krarup.