V.
(S t. Thomas. M ilan som Guvernør. Hans Oprørsforsøg og hans Afsættelse).
St. Thom as1) har et Areal paa 86 km2.
Da Øen 1671 blev taget i Besiddelse af det danske „V estind.-Guin. Kom
pagni", var den ubeboet. Den første Guvernør var Jørgen Iversen D yppel,2) som
paabegyndte Koloniseringen. Det var ikke de bedste Folk, han fik derover:
Straffanger, som det var vanskeligt at styre. Efterhaanden kom Folk af mange
Nationer til, og der indførtes Negerslaver fra de danske Forter paa G uld
kysten af Afrika. St. Thom as blev Moderøen til de danske Besiddelser i Vest
indien. 1692 fik vi den første Garnison der. 1685 fik et brandenborgsk-hollandsk
Handelskompagni for et Tid srum af 30 A a r Ret til at handle paa St. Thom as3).
Aaret i Forvejen var St. jan4) blevet taget i Besiddelse for Danmark. I Aaret 1700
var der c. 800 Indbyggere paa St. Thom as, heraf kun faa Danske. I 17016) gives
der følgende Skildring af Øen: F o rte F ) bestaar af en lille Firkant med smaa Ba
stioner, uden Grave og Udenvæ rker; i Stedet for findes en 6— 8 Fod bred Kak-
tushæk uden om Fortet, saa tæt og uigennemtrængelig, at den yder et ikke ringe
Væ rn. Byen Charlotte Amalie va r i 1688 lille. Der boede 35 Hvide og 4 Slaver
i den; der var 3 Tømmermænd, 2 Skræddere, 1 Skomager, 1 Værtshusholder, 1
Smed, 1 Fisker, 1 Vaskekone og 1 Strygerske. I 1701 skildres den saaledes: Der
var een lang Gade, som strakte sig fra Fortet til Faktoriet (hvori fandtes La
gerrum — og Fæ ngsel); de tidligere Hytter var erstattet af smukke Enetages
Huse ^_af Mursten, dækkede med Te g l. Plantagerne, af hvilke der 1688 var 90
var 1701 smaa, men velholdte. Havnen var fortrinlig.
— Man havde ikke været heldig i Valget af Guvernører efter Jørgen
Iversen7). Nikolaj Esmit8), som en Tid havde afløst ham, var nærmest
en gal Mand, og hans Broder, Adolph Esmit9), der udnævntes efter
ham, havde i Forvejen deltaget i et Oprør mod Broderen. Der var derfor
*) delvis efter „Museum " I, 1894.
3) Se B. v. Petersen: En historisk Beretning om de dansk-vestindiske Øer
1855, S. 38 fg.
2)
Efter sin anden Udnævnelse til Guvernør og paa Udturen blev han 1683
kastet over Bord af Straffefangerne og Besætningen. — Jørgen Iversen va r for-
øvrigt en pligttro og arbejdsom Guvernør. (Se Krarups Afhandling om ham i
Personalhist. Tidsskr. 2. Rk. 6. B d .).
4) 55 km2) stor.
5) B. v. Petersens ovenn. Bog S. 44 fg.
°) Christiansfort, anlagt 1671— 72.
')
Bestalling som Guvernør 28— 9— 1671, Afrejse 20— 10, Ankomst til St.
Thomas 23— 5— 1672; afleverer Guvernørmyndigheden 5— 7— 1680 til Nikolaj
Esmit. N y Bestalling som Guvernør 26— 9— 1682, Afrejse 10— 11. (If. Gullach-
Jensen: B idrag til de dansk-vestindiske Øers Personhistorie i Personalhist. T id s
skrift 7 Rk. I, S. 247).
8) Nikolaj Esmit, Bestalling som Guvernør 6— 9— 1679, Ank. til St. Thom as
4— 7— 1680, afsat 29— 10— 82, hjemsendt, dømt, løsladt 17— 11— 84 (ib .).
9) Adolph Esmit, Bestall. 17— 7— 83, afsat 7— 5— 84. N y Bestall. 13— 9— 87.
Afsked 25— 1— 1690 (ib .).