46 / 177
— 37 —
ikke lykkedes. Her var jo en Opgave! tænkte M ilan .---------------- Han var
klar over, at Es'mit var i Besiddelse af røvede Værdier, det vilde være
rart at faa Fingre i. Da han tilmed ifølge sin Instruks skulde være
agtpaagivende overfor ham, fandt han et Paaskud til at anstille Under
søgelser, der kunde komme ham selv til Gode. Nu viste det sig, at Esmit
havde sørget for, at nogle af de røvede Værdisager (Guld, Sølv, Bom
uld m .m .)( var blevet ladet om Bord i et hollandsk Fartøj, der var paaVej
til Europa. Milan sendte da Bud og Brev til den hollandske Guvernør
paa Eustatius o g forlangte Godset udleveret, idet han henviste til, at
Kongen havde bemyndiget ham til at lægge Beslag paa Esmits Ejen
dele, hvad dog ikke var rigtigt, idet han blot skulde sikre sig Esmit
og hans Familie. Da man vægrede sig ved at udlevere Godset, ud
stedte Milan en højtidelig Proklamation, der begyndte saaledes: „W ir
Gabriel Milan .......
" 1),
o g han bemyndigede Kaptajnen paa Kompag
niets Skib, „Charlotte Amalie", til om muligt at optage det hollandske
Skib som lovlig Prise, et Skridt, Milan ikke havde Lov til at foretage
paa egen Haand.
Som ovenfor omtalt bestod Øens Raad af Milan, Niels Lassen og
Chr. Heins, hvilken sidste Milan imidlertid afsatte2) og erstattede med
sin Søn Felix, der ikke var afholdt paa Øen. Af de Plantere, der
skulde supplere Raadet, skal nævnes den af Milan oftest benyttede
Fr. Giga, der ikke kunde skrive.
Milan var saa optaget af at undersøge Ad. Esmits Forhold, at „For-
tuna"s Hjemrejse med Returlast lod vente paa sig. Men Milan havde
sat sig godt fast paa Fortet, kaldte sig Generalguvernør og Excellence,
førte stort Hus — 12 Retter Mad daglig.
Ad. Esmit behandledes daarligt4) ; han sattes i Fortets Fængsel og
maatte nøjes med Vand og Brød. Men Milan selv havde det ikke godt
trods sin store Magtudfoldelse. Hans Nervesystem var i Uorden8).
Negrenes støjende Festligheder kunde han ikke taale. Han forbød5)
U If. H øst: Efterretn. om St. Thomas, 1791, S. 19, kaldte Milan sig i Pla
katerne: „G . M. van syn Coningl. Mayt. en de Royale geoctroyerede W estindi
sche en Guineische Compagnie bestelte General-Gouverneur ower de Eylanden
St. Thomas,
S t.
lan. en andere ommeleggende Plaetzen."
2)
Milan beskyldte ham for at have deltaget i den omtalte Sammensværgelse
mod N. Esmit.
3)
Han kunde ikke taale Klimaet, laa til Sengs af Feber. O g han
havde den Sorg at miste Sønnen, den lille Conrad Adam (begr. 16— 12— 1684).
4) han fik fra Fængslet Forbindelse med Kapt. Meyer o g bad denne hjælpe
sig ud af Fangenskabet. T rods den Rettergang, der ventede ham (som Opr
rører mod sin B roder) i København, vilde han bort fra Milan. Men Meyer kunde
intet udrette.
5) Ved Plakat dat. 24— 11— 1684.