— 40 —
thi H. M. Capt. Meyer var her lidet heller intet agtet a f ham, som de
gunstige Herrer dog havde fandt god at være for Inventariseringen, o g
jeg som hans anden \Stemme her paa Landet, som og ej mindre har
søgt det ædle Kompagnis Bedste, som med Guds Hjælp noksom skal
spørges med Skibets lykkelige Hjemkomst, da kan jeg forklare i Sand
hed, at Guv. Milian har aldrig communiceret mig noget, som enten var
til Compagniets Intereser eller Skade, heller kendt mig god i noget, som
kunde være til Landets Opbyggelse, men vel sagt det mange Gange paa
vores Hidrejse, at han vilde sætte mig af, førend han nogen Tid vidste,
om Gud skulde give os Lykke at komme hid, hvor han kendte sig Ene
herre, 'hvilket han har mere ønsket, at naar han ikkun var paa 'en Plads,
hvor han havde ene Kommando og Regering, da var han fornøjet, hvilket
synes nu saa at være. Videre kan jeg i Sandhed forklare, at han 'og har
betaget mig mit Bord for mig og mine Folks Underholdning, hvorpaa
jeg saa at sige aldrig har haft, uden det kunde være i min Syge, noget
Traktement, om det jo var, hvis de ej paa deres Bord gad haft, nej
i
ingen
skal hvem han og være vil sige, at jeg i mine Dage har købt saa meget
som et Æ g for en Styver af Kompagniets Penge, eller ført her til Dags
en Skilling endnu til Omkostning for dem, ej heller skal gøre, fønend
jeg faar Ordre herom fra de ædle Herrer og det jeg vilde tænke til at
lade hente noget fra Kompagniets Plantage eller de Steder, hvor der
kunde være Fæ eller andre ædendes Varer, eftersom min Ordre lyder,
at jeg saa vel som Gouv. Milian skal leve af hvad som Landet giver, det'
maa jeg vel lade, uden jeg har Hans Exellences Tegn til Mesterknæg
ten, som saavel staar under mig som under ham, jeg drager det igennem
med Patientie, ja mene, er det en Neger, at jeg som skulde og burde
med Rette være hans anden Haand, at jeg har fornøden til Compagniets
Tjeneste i en eller anden Maade, al var det nok a f saa ringe Emportans,
da maa jeg først have hans Tegn, det er at forstaa hans Signet1) trykt
med Lak paa smaa Stykker Papir, hvilket jeg nogle Gange har ladet
Capt. Jürgen Meyer se, som vel skal sige, at det saa
'i Sandhed er. D og
skulde jeg herved opskrive alt hvad skriveværdigt var, da havde jeg vel
en halv B og Papir eller mere fornøden, dog hvad det er, refererer jeg
mig paa Capt. Meyer, som vel skal, ved Gud, ved hans lykkelig Hjem
komst gøre de ædle Herrer mere bekendt, end de ønskede at vide, og
derforuden, dersom de ædle Herrer begærer af ham \en Kopi af hans
Journal paa hele ( ? ) Rejsen, da vil de deraf fatte og se, hvem der er
først Aarsag af ham og Gouv. til den Uenighed, som dem er mellem.
. 1) Se Faksimilen af Milans Segl.
mig paa Capt. Meyer, som vel skal, ved Gud, véd hans lykkelige Hjem-!