55 / 177
— 46 —
En anden „Rets"sag skal her omtales: En Neger, Antonio, stod
anklaget for at være flygtet1). Det kunde iflg. Lovene medføre Døds
straf. I Almindelighed ordnedes en saadan Sag dog med, at Planterne
i Fællesskab hjalp Ejeren af Slaven ved i Stedet for at betale en Sum
lig Negerens Værdi. (Men Milan besluttede egenmægtigt, at Antonio
skulde dø, og han skærpede Straffen ved at lade ham spidde, en Døds
straf, som Svenskerne havde anvendt mod Gøngerne i den skaanske
Krig, men som ellers vistnok ikke blev anvendt. — Naar Milan ekse
kverede en saadan Dødsmaade, skyldes det sikkert hans Overnervøsi
tet, hans Frygt for Opgørelsens Time.
Endnu en anden „Retssag" skal omtales: Man fik fat i 4 „Spa
niere , som var rømt fra Fortet; de 3 af dem var Mulatter, den fjerde
Indianer. Kun den ene af dem kunde læse. Det var klart, at de skulde
dø. Men i Forhøret 19— 10— 1685 omtaltes deres Forbrydelse slet ikke.
Thi Milan havde forud haft en privat Samtale med den ene Mulat og
lod ham for Retten fortælle en Beretning. Guvernøren var Tolk og fo
relagde de andre Tilstaaelsen, som ogsaa de stod ved. Og Milan lod
Lorenz paa Tysk nedskrive (efter Diktat\ Tilstaaelsen, som derpaa
blev oplæst og bekræftedes af Arrestanterne, der dog ikke kendte
Sproget. Tilstaaelsen gik ud paa, at de fire var rømt, fordi de havde
været indviklet i en Sammensværgelse, der havde haft til Hensigt at
aflive Guvernøren og hans Hus samt Fortets Beboere, for at Esmit
kunde blive fri. Esmit, N. Lassen, Meyer, Erlach, Reedtz, Sehested2) og
Chr. de Rothe havde været Deltagerne i Sammensværgelsen, Rothe,
Esmit og N. Lassen Hovedmændene. Kun Rothe blev forhørt, og iflg.
Milans Fi emstilling havde han bekendt. Bisidderne i Retten nægtede
dog siden at have hørt denne Tilstaaelse, men sagde, at de havde væ-
let under Guvernørens Tvang og havde maattet underskrive meget,
de ikke kendte. Rothe kom i Fængsel, hvor han siden fandtes hængt.
Milan erklærede, at han havde naturligvis aflivet sig af Frygt for Sa
gens Udfald! Iflg. Dom blev Liget ophængt i Galgen. Rothe havde
imidlertid et Par Timer før sin Død skrevet til Retten et Forsvar mod
de løgnagtige Beskyldninger3).
>) If G eorg Høst: Efterretninger om St. Thomas, Kbhavn 1791, Side 18:
^ °
d
u
bortløbne Negre bandtes til en Pæl, hudflettedes og besmurtes
med Peber o g Citronsaft to Gange ugenti. i en Maaned o g fik Jern om Hals
9J?.
ove<f.
Om
denne Straf, der anvendtes i Vestindien, ogsaa eksekveredes af
Milan, vides ikke.
) Meyer, Erlach, Reedtz og Sehested var O fficerer paa „F ortuna".
u
^ s^essorerne i Højesteret (N iels Benzon) mente siden, at Milan
navde hængt Rothe.