GuvernørGabrielMilanOgHansSlægt

— 41 —

Jeg maa og ej forglemme at skrive et Ord, hvorledes det er me!d Gouv.s

Søn, hvad ham angaar, da er han bleven her Lieutenant udi Comp. T je

neste, siden vi kom hid, som hans Fader Milian har gjort ham til, hu gør1

de hvad som helst de lyster, fordi at de er begge udi Fortet tilsammen.

Denne hans Søn Felix Milian kan man høre hele Dagen snart naar

man er alskønt uden Fortet, thi det er dog og har altid vaaren som man

siger bab, bab med ham, og det alt med stor Grandeci, som her des

værre er nok af iblandt dem, hvilket dog ej kan importere her noget,

heller være Compagniet profitlig. Jeg ved ej, kan og ej heller tro, at

Hans Excellences Pung er saa ved Magt, at han kan holde sligt et Bord,

som han gør, saa at sige daglig, med tolv Retter Mad; dog det maa

komme nogen Vej fra. D og skal det continuere, da 'kan han her span

dere i korte Tider hvis Kvæg og andet som her er at faa i Landet,

hvorfore jeg med mere Comp. Betjenter lider Nød, som jeg forhaaber,

at mine højgunstige Herrer vil betids behage at forekomme. Og det

er alene Gouv. Øjemærke, at han kan søge at bringe mig til en Side,

som han lystig har og lader sig forlyde om, og naar jeg er fra dem, saa

kan de brygge og bage, mener de, som de vil, hvilket jeg (næ st

|Guds

H jæ lp) haaber ej at skal ske. Jeg skulde og vilde sendt mine Regn

skaber hjem med Skibet, hvilket er mig forbøden og strengelig, forme

delst Hans Excellence er sengeliggende, og det er Komp. Ordre, som

han siger, at han skal likvidere Bøgerne med mig, hvilket ej kan ske

formedelst hans Hoved staar ej dertil, og andre grandeci Ord, som her

ej er tjenlig, saa det er at beklage, at det saaledes her continuerer, at

naar Comp. har tro Betjenter af deres egen Natie, saa skal de her være

plaget med onde Oper Hoveder, som er ingen Maner her i hele Vest

indien, at en General-Guvernør eller hvem det maa være, har noget ørt

gøre, ej i mindste Maade, med Købmand, som ligger her med Comp.s

Farretninger og søger derved Comp. Fordel, saasom de bedst kan, men

paa St. Thomas der kan Guv., naar de er ikkun forlegen, sende f o r

Købmanden og sige til ham: her er Penge fornøden, og naar Købmæn

dene ej vil, da tør Guv. vel vise dem noget andet og sige: ved I vel, I

staar under min Commando, og saa fort. Jeg tør ej skrive fnere denne

Gang, thi jeg frygter, at han skulde komme efter, at jeg gjorde pligt de

høje Herrer bekendt, som dog vil med Skibets Hjemkomst blive eder

herforuden meget mere bekendt. Jeg forbliver de højædle Herrer Direk

tørers tjenstskytdigste Tjenere.

Niels Lassen.

P. S. Jeg haver sendt nok et Brev med Capt. Meyer til de ædle

Herrer, hvori Ladningen specificeres, udi hvilket Brev jeg skriver intet