— 38 —
dem at holde Fest og Trommedans; det var jo hedenske Skikke, de
havde ført med fra Afrika! Men det var nu deres Maade at højtidelig
holde deres Fridage og navnlig Julen paa. Fremdeles blev det forbudt
Negrene at gaa med Knive og Knipler, og de skulde om Søndagene
være hjemme paa Plantagerne ved Solens Nedgang, andre Aftener ved
Tappenstreg. Overtraadte en Slave disse Forbud, skulde han 1. Gang
„brav piskes", 2. Gang „skulde begge Ører skæres af ham", 3. Gang
„skulde han ophænges og hans Hoved sættes paa en Stage". Men denne
strenge Bestemmelse blev dog næppe overholdt i sin fulde Udstræk
ning1).
Kaptajn C. F. Paludan, der i „Museum I" (1894, S. 341 fg .) har en
Afhandling: „Blade af de dansk-vestindiske Øers Historie", fortæller,
at lignende Forbud som dem, Milan indførte over for Negerslaver,
fandtes paa de omliggende Øer, hvor de blev strengt overholdt, mens
man paa de danske Øer i Reglen saa gennem Fingre med deres Overhol
delse2), Samme Forfatter gengiver en Plakat5) af 31— 1— 1733 (fo r dsk.
Vestindien), hvori det bl. a. hedder:
Hovedmændene for bortløbne Slaver skal knibes 3 Gange med
gloende Jern og derefter hænges.
Medskyldige i et Komplot skal miste et Ben, medmindre Ejeren vil
pardonere dem mod at miste et Øre o g faa en „Lussing" paa 150 Slag.
Otte Dages Maroonslaver (bortløbne Slaver) skal straffes med 150
Slag, 12 Ugers Maroonslaver skal miste et Ben og 6 Maaneders Maroon
slaver har deres Liv forbrudt, medmindre deres Herrer vil pardonere
dem med Tabet af et Ben.
En retskaffen Blanks (o : Hvid) Vidnesbyrd skal være nok mod en
Slave, og om der er Formodninger i Sagen, maa Slaven sættes under
Tortur, En Slave, som kommer en Blank i Møde, skal gaa til Side
og staa stille, indtil den Blanke har passeret, under Straf af en Lussing.
Den Slave, som kan overbevises om at have været til Sinds at for
give en Blank, skal 3 Gange knibes med gloende Tern, derefter rad
brækkes og lægges paa en Stejle4).
Nævnte Plakat indeholdt 17 Paragrafer af lignende Indhold. Streng
heden forklares ved Tidens Barbari med Hensyn til Straffe. Som be
kendt var vor daværende hjemlige Militærlovgivning ikke blid ved
Udmaaling af Straffe og end værre var Forholdet over for Slaver.
U ^Muse^I^TsH SiS364eretn' °™ ^
* * * ' ves* nå'
Øef 1855’ S' 37 fcr'
8) udstedt af Øernes Raad.
4) „Museum I", S. 343.




