om Guvernør Milian, uden af hans Svaghed ,og hvis videre vil de gun
stige Herrer derudi erfare, thi om han vidsfe af dette Brev, da blev jeg
s
straks hængt, fortroer uden nogen Ret eller Rettergang, der Gud og
alle Mennesker skal vidne, at jeg skriver ingen Usandfætdighed men
mindre end det i sig selv er."
Udskrift (paa Hollandsk):
Aen de hoogh edele ende welgebooren, weledele ende hoogh acht-
bare Herren etc. i octroyerede Deensche ende Guinesche Comp. D irec-
teurs in Coppenhagen.
Saa snart „Fortuna" var afsejlet, genoptoges Esmits Sag. April
1685 blev Mand og Kone sat i haardt Fængsel; under Forhørene til
lod Guvernøren sig at behandle Esrnit paa voldelig Maade, ligesom
Fru Charity Esmit var Genstand for ublufærdig Behandling.
Forholdet til Niels Lassen var heller ikke godt. 30— 4—J685 ka
stede Milan ham i Fængsel, idet han beskyldte ham for Besvigelser.
Men den egentlige Grund var rimeligvis, at Milan vilde have Raadig-
hed over Kompagniets Kasse.
Det vilde ogsaa være rart at faa fat i noget af det rige Gods, Spa
nierne havde om Bord! Der var jo mange af dem i Farvandet. Milan
erindrede, at de engang havde forøvet Overfald paa St. Thomas. Kom
pagniet ønskede Affæren ordnet ad diplomatisk Vej, og i ethvert T il
fælde havde Milan ingen Ret til at ordne den. Ikke desmindre udstedte han
6— 5— 1685 et Represaliebrev mod Spanierne, hvorved det blev tilladt at
kapre spanske Skibe og føre dem til St. Thomas, og han udrustede Kom
pagniets Skib til dette Formaal, uden at det vistnok fik Fangst.
Imidlertid maatte Kapt. Meyer nu være kommet til København, gan
ske vist med halvladet Skib, men til Gengæld selv ladet med Anklager
mod Guvernøren. Tanken herom kunde nok gøre Milan nervøs, hvad
han forøvrigt var i Forvejen. Endnu havde han ikke skrevet til Kom
pagniet om Forholdene paa Øen, hvad man med god Grund kunde un
dres over i København. Altsaa skrev han nu et Brev, dat. 26— 7— 1685.
Han meddelte heri, at Grunden til hans Tavshed var hans lange Syg
domsperiode, og han undlod ikke at klage over Meyer. Han taler om
Naboernes Overgreb, men at han har truet Spanierne med Represa-
lier1), „som man bruger det derovre".
— 42 —
’ ) Naar et Land krænkede et andet eller dets Undersaatter ved Angreb paa
Personer o g Gods, gjorde man Gengæld for at skaffe sig ¡Midler til Fyldest
gørelse for den folkeretlige Krænkelse; det skete ved, at man bemægtigede sig
f. Eks. Skibe med Ladninger. Dette kaldtes Represalier.