56 / 177
3— 11— 1685 dømte Milan de to af Rømningsmændene til at miste
Livet, de andre to blev solgt ud af Landet som Slaver. Men Sammen
sværgelsen mod Guvernøren angives som den eneste Grund til Straffen.
Under Retssagen var det blevet oplyst, at Esmit havde sendt Breve
fra Fængslet ved Hjæip af Soldaterne Klein og Lange (der havde væ
ret Milans Lakajer) til Meyer og Rothe. Brevene indeholdt imidlertid
kun Klage over Fængselsopholdet, hvilket dog ikke var formildende
Omstændigheder. Da Milan tilmed erklærede, at Klein var delagtig i
Sammensværgelsen, var hans Stilling ikke gunstig. Dommerne vilde
dog have Sagen nærmere undersøgt, hvad Milan protesterede imod, og
det endte med, at Klein blev dømt til Døden. Planterne bad om Naade,
men Milan truede dem til at tie og rettede Fortets Kanoner mod Ret
terstedet (11— 11— 1685). Lange slap med Pisk og Landsforvisning.
24. Nov. 1685 sendte Milan en Skrivelse til de omboende Guver
nører, hvori han fortalte om Sammensværgelsen. Rimeligvis troede han
nu seiv paa at have gode Kort paa Haanden, naar Opgørets Time snart
skulde komme. Nu stod jo hans farligste Modstandere, Kapt. Meyer
og Skibets Officerer, stemplet i Rettens Aktstykker som medskyldige
i Attentatplanerne mod ham, saa de maatte ikke kunne bruges i en
Sag mod ham! Lige saa slette Anklagere vilde den fangne Esmit og
N. Lassen være! Og de Vidner, som eventuelt havde kunnet frelse de
sammensvorne, var aflivede eller landsforviste.
Men nu gjaldt det om for Milan at faa Beboerne paa Øen til o f
fentlig at give ham deres Tillidsvotum. 31— 10— 1685 havde han sam
let Planterne; han havde fortalt dem, at Meyer var undervejs o g skulde
indsættes til Guvernør i Stedet for ham, skønt han „burde hænges i
det højeste Træ". Han sluttede sin lange Tale med at opfordre Plan
terne til Modstand og skyde Skibet i Sænk, saa snart det kom. Men
det vilde de ikke gaa med til. Da bad Milan dem om at hjælpe ham ud
af Landet. Samtidig bad han dem skrive under paa en Erklæring, gaa-
ende ud paa, at de nødigt vilde give Slip paa deres Guvernør, som de
i alle Maader havde været glade ved.
Han fik virkelig deres Underskrifter; siden erklærede de dog, at
den var blevet dem aftvunget, og at de ikke havde kendt Skrivelsens
Indhold. Dog, noget af den maatte de vist have været fortrolig med!
For at faa Folk til at hjælpe sig under den forestaaende Opstand
søgte Milan — dog uden Held — at faa hvervet 50 Soldater fra de
franske Øer. Fortet blev gjort i Stand, Folkene fik Geværer udleveret,
og Kanonerne blev ladet med skarpt. Konstablen fik Ordre til at skyde,
naar „Fortuna" sejlede i Havn.
— 47 —