GuvernørGabrielMilanOgHansSlægt

— 48 —

Men da Krig koster Penge, og Milan ingen havde, prøvede han

paa at foranstalte en lille Fejde mod de forhadte, men rige Spaniere.

Kompagniets Skib fik da ogsaa Lejlighed til at skyde paa en spansk

Galej, der imidlertid skød igen, saa „Charlotte Amalie" maatte søge

Havn* Og Spanieren drillede Milan med at sende et Brev, hvori han

udtalte, at han havde ventet at finde en Ven, men traf en Fjende, samt

anbefalede ham næste Gang at møde bedre rustet.

— Imidlertid havde „Fortuna"1) anløbet Nevis 19. Febr. 1686 og

man havde der faaet Underretning om Forholdene paa St. Thomas.

24— 2— 1686 naaede man Øen.

Der blev intet ud af Skydningen. 2 Løjtnanter sendtes i Land, med

bringende Kongens og Kompagniets Skrivelser til Milan. De blev mod

taget af Felix Milan og nogle Soldater. Guvernøren spurgte dem, om

Meyer, Erlach og Nikolaj Esmit var om Bord. Da han fik at vide, at

Meyer og Erlach var med, sagde han, at hvis de vovede sig i Land,

vilde han enten dræbe dem med sine Vaaben eller slide dem itu med

sine Tænder. Milan skrev derefter et Svar til Mikkelsen (der jo paabød

ham at nedlægge Kommandoen), hvori han udtalte, at han var blevet

bagtalt overfor Kongen og Kompagniet. Samtidig anmoder han Mik

kelsen om at komme.

Da Fiskalen — for Resten med Nød og næppe — fik Adgang til

Milans Værelse, var Sengen fuld af Vaaben og Guvernøren selv stærkt

bevæbnet. Forhandling blev der intet af den Dag. Mikkelsen lovede

da at komme igen næste Dag, hvad han dog bagefter fortrød, idet

Milan havde forbudt al Forbindelse med Skibet. I Nattens Løb kom

Heins og et Par Plantere dog om Bord og forsikrede om deres Loyali

tet. De fortalte, at Milan havde ondt i Sinde, og man flyttede „For

tuna" uden for Skudlinie. Milan var virkelig til Sinds at skyde paa

Skibet Ødet han havde indkaldt nogle Plantere til Fortets Besætning.

Dagen efter sendte Mikkelsen to Løjtnanter til Fortet med Opfor

dring til Milan om at overgive sig. Han svarede, at han havde aflagt

Ed paa at forsvare Fortet til sidste Blodsdraabe, og han vilde ikke

nedlægge Kommandoen, før han var klar over, at Beslutningen mod

ham var taget, upaavirket af Meyers Løgnehistorier. Samtidig erklæ

rede han, at det ikke var sandt, at Beboerne ikke maatte nærme sig

Skibet. At Mikkelsen havde haft Vanskeligheder med at faa Guver

nøren i Tale, skyldtes Landets Skik.

l ) afsejlet fra Kbhavn 15— 10— 85.