GuvernørGabrielMilanOgHansSlægt

— 39 —

Før nævnte Plakat blev publiceret, var der tilført et stort Antal Slaver

til Vestindien, og disse var vilde, lastefulde og hævngerrige. Da de

hvide var i Mindretal1), mente man, det var nødvendigt at holde streng

Justits. Ikke desmindre, eller vel netop paa Grund af de Hvides Haard-

hed, udbrød samme Aar2) en blodig Opstand paa St. Jan.

I Retten beklædte Milan Dommersædet. Et Eksempel paa hans

Justits er følgende: Nav. 1684 stod en Planter anklaget for Retten;

hans Modpart var en Neger, som Planteren overfaldt i selve Retslokalet,

hvorover Milan blev saa krænket, at han dømte Planteren til

Slag

Pisk ved Pælen samt 6 Aars Landsforvisning. — Milans Kolleger i

Raadet maatte føje sig efter hans Luner. Lovbogen, som Guvernøren

ikke kunde læse, da han ikke forstod Dansk, benyttede han sig ikke

af. Og Retsforhandlingerne blev ikke førte .til Protokols, men paa løse

Papirer.

—

Efter at have ventet i V

Aar afsejlede

Meyer

30—3—1685

med halvladet Skib, og uden at Milan medsendte alle de paakrævede

Oplysninger. Dog sendte han en Skrivelse til Kongen, hvori han bl. a.

klager over Kapt. Meyer, ligesom Joh. Lorenz beklager Meyers hurtige

Afrejse, der forhindrede Guvernøren i at gøre sin Skyldighed; men

Niels Lassen medsendte et Brev, hvori han klager over Forholdene.

I dette Brev, som er dateret St. Thomas 25. Marts 16853), fortæller

Niels Lassen først, at de kom til St. Thomas 13. Okt. 1684, og at der

kun havde været liden Sygdom blandt Mandskabet. Derefter fortsæt

ter han:

Angaaende vores Gouvr. Milian

som siden hans Fortræk fra

Kjøbenhavn er bleven til en Gederal, som han sig mægtig for lader

titulere, da har Hans Excellence nu og ligget til Sengs henved en fire

sig titulere, da har Hans Excellence nu og ligget til Sengs henved en fire

Maaneders Tid mest med en hidsig Feber og anden Syge, hvilket har

været Kompagniet skadeligt og foraarsaget Uenighed mellem ham og

Hans Majts. Captejn Jürgen Meyer, som meget har tragtet her med

hans Officerer at fuldbringe, hvis som var tjenligt til Compagniets og

deres Kolonis Opbyggelse, og videre hvad som af de ædle Herrer var

ordineret at skulle forfærdiges. Eftersom det lod sig anse ( desværre)

med Guvernør Milian, at naar han laa til Sengs, saa skulde alt, hvad

som kunde strække til gemene Bedste, staa stille, af Aarsag han maatte

bilde sig ind, at alting stod paa ham, og i kort sige han var jpneherre,

!) 1773 var der 2434 Indbyggere paa St. Jan, hvoraf 2330 var Slaver („M u

seum I" 1894, S. 343).

) 23— 11— 1733. („Museum I" 1894, S. 344).

3) Breve og Dokumenter indkommet til Vestind. Kompagnis Direktion fra

Vestindien 1683— 89. Rigsarkivet, Kbhvn.