GuvernørGabrielMilanOgHansSlægt

langtfra noget lovende ved hans Udnævnelse. Det yiste sig da ogsaa,

at hans Virksomhed blev en Skandale; han stod i Ledtog med Sø

røvere1) , af hvilke der var mange i de vestindiske Farvande; St. Tho

mas kaldtes „Røverreden", og Englænderne, i. Eks. den engelske

Guvernør paa Øen Nevis, paatænkte at tage sig selv til Rette pver

for Ad. Esmit. Af

Frygt

for, at England altsaa skulde besætte Øen,

afsattes Esmit 1684, og en. ny Guvernør skuide vælges. Guineisk-

vestindisk Handelskompagni, som ejede St. Thomas, havde to Kan

didater at væige imellem: Auditør B. Lachmann og Gabr. Milan. Man

valgte den sidste, da man mente, at han havde Forstand paa Handel,

„kendte sine Sprog" og havde „god Fornuft" til at udfylde Pladsen.

Og Kongen stadfæstede Valget.

Det er ikke heit forstaaeligt, at man valgte Milan til saa ansvarsfuld

en Post, hvortil han næppe havde Kvalifikationer. Men vi maa erindre,

at Danmarks Lyst til at erhverve Kolonier dengang ikke var et Led

i en naturlig Udvikling. Vi vilde blot ikke staa tilbage for de

andre Nationer i Kapløbet om Kolonierne; desuden befandt Landet sig

i en økonomisk Krise, hvorfor det gjaldt om at gribe alle Midler til

at bedre Forholdene. Hvad om Besiddelsen af Kolonier kunde hjælpe

til en Bedring!

7— 5— 16842R fik Milan da Bestalling som Guvernør. Der blev nu

udarbejdet en Instruks3) for ham. Han skulde ved Ankomsten til St.

Thomas straks gribe Tøjlerne, at ikke Ad. Esmit atter skulde begynde

Oprør. Milan skulde være tro, holde Fred med Naboerne og ikke have

Samkvem med Sørøverne, og han skulde ophjælpe Øens Produktion,

især fremme Tobaks- og SukkeravP). Hans Løn skulde være 600 Rdl.

plus 150 Rdl. i Bordpenge, fri Fortæring og Bolig paa Fortet. Hans

Myndighed indskrænkedes ved Raadet paa Øen, bestaaende af Køb

mand Niels Lassen og Løjtnant Christopher Heins paa Fortet. Ved sær

lige Lejligheder skulde tilkaldes et Par Plantere. Desuden skulde Milan

— 35 —

*) Se B ricka: Dsk. biograf. Lexikon (E sm it).

2) eller 26— 4— 84, konfirmeret Bestall. 12— 5. Afrejse 27— 5— 84 sammen med

Hustru, 5 Børn, Guvernante og 8 Tjenestefolk, Ank. til St. Thom as 12— 10— 84.

„G ift 1. Gang med B. Musaphias Datter, med hvem han havde Sønnen Frants Fer

dinand (Fe lix omtales ikke), 2. Gang med Juliane Regine v. Breitenbach, med

hvem han havde 6 B ø rn" (han havde kun 5 ). (Gullach-Jensen).

3) 1 Vestind. Komp.. Kopibog (Kontrakter, Bestallinger etc.). 1682— 84. (Ind.

r. N r. 296) Rigsarkiv, findes M ilans Instruks. — Hans Bestalling (Patent) som

Guvernør findes (paa La tin) i D . K. vestind. Sager 1671— 99, Rigsarkiv. S. 72 fg.,

dat. 26— 4— 84. M ilan kaldes her „Gabrielem M ilanum " (Akkussativform ).

4) B. v. Petersen fortæller, at M ilan søgte at fremme Sukkeravl (tidligere

havde man dyrket T o b a k ).