s
Hundrede Fod mægtigt Bundfældningslag, der har dannet sig
til Kridt og Kalk. Den ældste Lagdel afgiver blødt Kridt
(Skrivekridt), medens den yngre er en haardere, stenagtig
Formation, Kalksten («Saltholmskalken»), der især under hele
Østsjælland findes i svær Mængde og saaledes aflægger Vid
nesbyrd om, at denne Landsdel har hævet sig af Havet senere
end den vestligere. Begge Formationer har hver for sig fordret
sit særlige Klima, der maa have nærmet sig tropisk Varme.
Hvilket uhyre Tidsrum synes der ikke at være tilbagelagt med
dette mægtige Naturværk! —
Efter dette saa at sige fundamentale Skaberarbejde fulgte
den tertiære Tid.
Medens Kridttiden her synes at have været
stille, varm, ludende Havbliksro, der under sit Forløb har
frembragt begyndende Landdannelser og Vegetation (Jylland),
saa har den tertiære Tid udmærket sig ved stærke Omvælt
ninger af voldsom revolutionær og vulkansk Natur. Jorderup-
tioner og stærke Jordskælv har forvandlet Hav til Land og
Land til Hav, hævet fladt Land til Højder osv. Ogsaa kli
matiske Forandringer har gjort sig gældende og sat Spor i
Vegetationen. Skove af en bestemt Art er opstaaet og ved
Omvæltninger forsvundet under Jordoverfladen for at give
Plads for nye Arter, opstaaet under andre Livsvilkaar. Atter
er disse væltede og begravede under fremskydende Moræne
masser, hvilket ses af de Dannelser, der findes i Jordens Skød
(f. Ex. Brunkul) og vidner om de mægtige Kræfter, som har
drevet deres Spil. Under denne sikkert mange Tusind Aar
lange Periode er en Del af vort Land, nærmest Jylland,
blevet til.
Var den tertiære Tid en væsentlig tropisk Periode, saa
fulgte efter denne en Polartid:
Istiden,
der gradvis og i koldere
og mildere Tempo rykkede frem og lagde en mægtig Isskorpe
over hele det nuværende Nordevropa. Landets tidligere Væxt
og Dyreliv forstyrredes og begravedes under de vældige Is
masser og deres Aflejring af Moræne, som under Isens Be
vægelser løsreves og førtes frem »af stærke Malstrømme. A f
saa lang Varighed har denne Periode været, at Skove under
dens forskellige Tempoer, mellem Isens Frem- og Tilbageryk
ning, har kunnet faa Tid at opstaa. I Nordtyskland er saa-