![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0013.jpg)
7
bælte, der skilte Nordsøen og Østersøen, fundet Spor i Form
af Stentyper, der har tjent som deres Redskaber. Lærer
H. N. Rosenkjær
fandt saaledes ved Udgravning af Frihavnen
1892 flere saadanne Stene, der af videnskabelige Autoriteter
er anerkendte som ægte. Der er fra samme Tid fundet Spor
af store Skove, hvor Daadyret har levet vildt. Umuligt er
det altsaa ikke, at der her, hvor Amager ligger, har levet
Mennesker for mange Tusind Aar siden, længe før
Øen
Ama
ger existerede.
Den baltiske Indsøtid
har strakt sig gennem en lang Pe
riode, hvori store Ændringer af Hav- og Landforhold er fore-
gaaet. Det er paavist, at Indsøens Vandflade ved Periodens
Begyndelse har ligget mange Fod højere end ved dens Slut-
ning og at ogsaa Klimatforhold har skiftet under Periodens
Forløb, idet Snegleskaller, der findes i de øvre, ældste Strand
lag adskille sig fra saadanne, der er aflejrede i de lavere og
nyere Lag. Forskellige Forhold og Livsbetingelser har altsaa
havt Tid til at gøre sig gældende og til at udvikle nye Arter
af Indsøens Fauna; men Videnskaben giver os ingen Midler
ihænde til at maale de Tidsafstande, det her drejer sig om.
Endnu i Stenalderens Begyndelse — for 6000 Aar siden —
synes Landbæltet mellem Nord- og Østersøen ikke gennem
brudt; thi Mythen om Gefion, der pløjer Øresundets Løb og
saaledes ikke synes grebet helt ud af Luften, forudsætter dog
en Grad af intellektuelt Menneskeliv for at kunne danne sig.
Men neppe meget lang Tid efter har der fundet en Sænkning
Sted, hvorved de to Have har kunnet skære sig igennem og
deres Vande mødes gennem Øresund.
Under denne Sænkning synes Amager bleven til, eller i
al Fald den højeste Del af Øen, hvis Udstrækning da neppe
har været Halvdelen af, hvad den nu er; mulig fandtes her
oprindelig flere Smaaøer. Stenalderens Kystlinje laa her og
paa hele Sjællands Østside omkring 6 Fod højere end Stranden
nu ligger.1) Nord for Dragør, hvor de gamle Fælledjorder ligge
9
K. Rørdam: Danmarks Tilblivelse.
Saltholmen, som hørte med til
det tidligere Landbælte, har atter dukket sig ned under Havfladen; og vistnok
først langt frem i Oldtiden har den hævet sig paany.