19 / 185
13
Tom. bred over Eggen, hidrører fra den tidligere Vikingetid
(Oldn. Mus.).
løvrigt er det højst usikkert om Gravene
stamme fra Lokalbeboelse eller fra fjendtlige Sammenstød
mellem tilfældigt tilstedeværende Folk.
Nogen egentlig Kulturtilstand kan der, som sagt, neppe
være indtraadt paa Amager under de lovløse og urolige For
hold, der vedblev at herske til henimod Slutningen af den
hedenske Tid — i eller omkring det io. Aarh. Romerkirken
var da begyndt at trænge igennem og bragte Fred og For
soning tilveje.
Kongemagten begyndte — da Gorm den
gamle samlede Riget — at antage konstitutionel Form og
Statsmagten at samle sig til større Enhed, som Værn om
fredelige Erhverv. Fast og varig Beboelse blev endelig mu
ligt og Byer begyndte at fremstaa, ogsaa her paa Amager.
Maclaby
synes i al Fald at stamme fra den hedenske Tid,
hvad baade Navnet i sig selv og Byens første historiske Frem
træden tyder paa. Og andre Byer synes snart fulgt efter,
eller fremstaaede paa nogenlunde samme Tid.
Om Øens
Stednavne
, der iøvrigt ikke frembyde væsent
lige Holdepunkter med Hensyn til Byernes Fremstaaen, skal
vi saavidt muligt søge at danne os en Forklaring.
Selve Øens Navn er det mærkeligste og vanskeligste at
tyde, da dets oprindelige Fremtræden ligger længst tilbage i
Tiden og man neppe har dets oprindelige Form, fordi det
ikke findes nævnt i de ældste Kvad eller i Oldtidssagnene.
Der er gjort forskellige Forsøg paa at udlede dets Etymologi
uden at det kan siges at man er naaet til nogen egentlig
Løsning af Spørgsmaalet. Først gennem Kirkesproget træder
Navnet frem, men synes da latiniseret og afvigende fra den
Form, hvori det brugtes i vort eget Sprog.
De æjdste Former, der er naaet til os, er
Amaca
(ca.
1070 og 1135) og Amacum (1085 og 1 1 3 5 ) 1). Først om
kring Aar 1200 finde vi den Form, der kan synes at have
svaret til den lokale:
Amake
(1193) og
Amakce
(ca. 1230 )2).
Men iøvrigt var der allerede da, eller kort Tid efter, en Del
*) Se Bilag I, II og III.
2) Kbli. Dipi, I. 2. og Valdemar Sejrs Jordebog.