20 / 185
14
Usikkerhed i Brugen, saa det næsten hver Gang det nævnes
er stavet paa forskellig Maade. I det 13. Aarh. haves det
baade som
Amakar
og
Amak.
I det 14. Aarh. er det endnu
mere varieret:
Amaghæ
,
Augmaghæ, Amage
,
Amaka
og
Amaghe,
medens det i det 15. og 16. Aarh. antager en
mere fast Karakter:
Amage
,
Amagi.
Først i Renæssance
tiden vinder den nuværende Form,
Amager
, Indpas i Sprog
brugen.
At dette Ord imidlertid ikke er den rette Betegnelse for
Øen i sin Oprindelighed, da den intet havde med «Ager» at
gøre, siger sig selv. Dens ældste Navn maa sikkert føres
langt længere tilbage end dens første Kulturtid. I Erkendel
sen heraf har ogsaa flere, baade ældre og nyere, historiske
Forfattere gjort Forsøg paa at finde en naturlig Sammenhæng
mellem de ældste kendte Navnebetegnelser og de, nærmest
geografiske Forhold, som kan have fremkaldt dem. Saaledes
har Resen (Inser. Havn.) i det 17. Aarh. fremsat den mær
kelige Tanke, at Navnet skulde være et Sprogskud af et
græsk Ord
stomackus,
der betyder Mave, fordi Øen i sin
Form lignede en Mavesæk. Senere har E. Pon topp idan
(Kbh. vidensk. Selsk. Skr. III. 123) tænkt sig, at Navnet
«Amage» kunde stamme fra et keltisk Ord «mag», hvoraf
f. Ex. Magasin, et Forraadskammer, skulde stamme, og hen
tyde til Øens Frugtbarhed og Benyttelse som Kjøbenhavns
Spisekammer.
Begge Forklaringer er sikkert lige forfejlede.
Øens Navn maa føres tilbage til Oldtiden, da hverken dens
Form eller dens Frugtbarhed var den samme som i de senere
Aarhundreder.
Et Skridt fremad paa den rette Vej synes derimod E.
Madsen at være kommet, idet han siger, at et gammelt Ord
a g i
, der var Betegnelse for moseagtige Kær, side, sum
pede Eng- eller Overdrevsjorder, utvivlsomt har dannet Nav
nets Endelse. Dr.
O. Nielsen
bekræfter forsaavidt denne An
tagelse, som han siger,' at Endelsen efter Navnets ældste
kendte Former at dømme maa betragtes som en P'lertals-
endelse.x)
l) Se Annal. f. nord. Oldk. og Hist. 1863 og Blandinger I. 18 1.