![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0128.jpg)
122
Schonenfahrer Beliebung und Rolle», som gjaldt baade for
Falsterbo, Malmø og Dragør. Paa den Tid underholdt Stettin
endnu en Prædikant paa Falsterbo; enhver Skaanefarer skulde
yde et Gebyr til ham. Der fandtes ogsaa her en Begravelses
plads, købt af Brødrene af det stettinske Skaanefarerkompagni
og et Kapel, som de i Tilfælde af Sygdom og Svaghed
skulde betænke med milde Gaver1). Hertil førtes og jordedes
sandsynligvis ogsaa de Døde fra Dragør.
Trafikens Afslutning
nærmede sig med Christian d. 4.s
Regeringstiltrædelse.
Endnu se vi dog Staden Anck lam
1590 meget indtrængende, baade gennem den pommerske
Hertug og gennem det mechlenborgske Fyrstehus, søgte at
generholde sine Borgeres «urgamle» Rettigheder paa Skaane
og Dragør2) Forsøget viste sig ligesaa frugtesløst som de
mange tidligere. Selv S te ttin søgte strax efter Kroningen
om en Fornyelse af sine Rettigheder; men, skønt Stadens
Raad havde været saa forsigtig i Forvejen at sende betyde
lige Gaver til Kroningsfesten: et Guldbæger til 1900 Fl. og
et Par Rideheste med kostbart guldbroderet og sølvbeslaaet
Ridetøj, saa nyttede det intet. I Ansøgningen bemærkedes,
at der m. H. t. Rettigheden paa Dragør vel ikke fandtes
nogen udtrykkelig Navngivelse af dette Leje i den ved Odense-
recessen meddelte Stadfæstelse og man havde forgæves søgt
at finde saadanne Breve, som kunde bevise Stadens Rettig
heder her; saa snart saadanne fandtes, skulde de blive efter-
sendte. Nogen Konfirmation erholdtes som sagt ikke; men
Staden fortsatte uhindret sin Trafik. Først efter mange Aars
Forløb, mange skriftlige og personlige Henvendelser, opnaaedes
1606 et reserveret Tilsagn om Beskyttelse under Trafikens
Udøvelse. Kongen betonede deri, at den Frihed, han ind
rømmede Stadens Borgere, ikke maatte betragtes som en
vedvarende Ret, men som en Naadebevisning, der til enhver
Tid kunde ophæves. Det var ikke hans Agt at forbyde
Hansestæderne eller andre at drive Handel i hans Riger, men
han fordrede, at de underkastede sig Landets Love og For
ordninger.
9 Balt. Stud. X X X V II. 2 8 3 - 8 8 .
2) Bilag X X X X V II.