126 / 185
120
Hvilke Afgørelser S k a n d e rb o r gm ø d e t saa end førte
til, blev Klager over Forurettelser, særlig paa Dragør, ved
at lyde.
Ølaccisen krævedes med en «ublu» Afgift paa 2
Thlr. pr. Læst.
Stettin ansøgte Regeringen om, at maatte
indføre til Dragør 3 Læster til eget Brug cisefrit, imod at
der skænkedes i Td. til Tolderen; men det ses ikke om
Indrømmelsen blev given.
Fremdeles klages der over stærk
Stigning i Pram- og Vognhyren, samt Arbejdslønnen til de
paa Feddene benyttede Folk.
A t S t r i d s p un k t e r n e stadig gjorde sig gældende paa
Dragørlejet, skyldtes selvfølgelig for en væsenlig Del kjøben-
havnske Interesser.
Dertil kom det gamle uheldige Forhold,
at dette Leje fra gammel Tid af Stæderne regnedes under
Skaane og, som de mente, var indbefattet i deres Skaane-
privilegier, medens Regeringen netop havde Interesser i at
holde det udenfor. Det udtaltes endelig under Raadsforhand-
linger i Stettin 1599, at man resigneret maatte bøje sig for
den Kendsgærning, at man ikke havde sine Privilegier for
Dragør i Orden.
Naar Stadens Borgere saaledes ikke ved
Odenserecessen var indrømmet den samme Lettelse i Ølaccisen
paa Dragør som paa Skaane, maatte man finde sig i, at svare
den Told der forlangtes og helst undlade at røre ved det
Saar, der stod aabent fra gammel T id 1).
Stettins og Stralsunds Efterhøst
paa Dragør var neppe,
i al Fald paa den senere Tid, hverken indbringende eller let,
nedslaaet, som den var, paa alle Felter. Regeringens Tjenere
viste en stadig og ivrig Omsorg for at bringe Kronens Part
ind deraf. Ogsaa S i l d e t o l d e n , som mærkeligt nok ikke før
er nævnt, forhøjedes. 1 573 klages der over at den var stegen
fra 3 til 10 Hvid pr. Læst, neppe en urimelig, men dog en
fordoblet Afgift. Og baade halve, kvart og ottendedels Tøn
der regnedes for hele. A t der ogsaa laa en personlig Inter
esse i Tolderens Omsorg for at bringe Kronens Indtægter
tilvejrs, forklarer den noget; hans Lønning bestod i en vis
Del deraf. Paa forskellige andre Maader vidste han at skabe
sig økonomisk Fordel ved at gribe hindrende ind i Trafiken.
') Balt. Stud. X X X V II. 11 0 — 1 1 1 .