121 / 185
og Naade, haabede man at turde indtræde i sine Rettigheder
igen. Men Kongen og Rigsraadet var ubevægelige og vilde
ikke laane Øre til Stædernes Masseandragender og Rettig
hedskrav.
De en Gang ophørte Rettigheder paa Dragør
maatte betragtes som tabte for stedse.
Regeringens Modstand
mod de fremmede gav sig ogsaa
følelige Udslag paa den Trafik, der fandt Sted paa Dragør-
lejet, navnlig gennem den Vilkaarlighed, som dens Embeds-
mænd udfoldede overfor dem. Saaledes klager Stettin om
kring 1550 over, at det tillodes danske Fartøjer at salte
Silden ombord, uden at den bragtes i Land, hvad der var
forment de fremmede og hvad baade Kronen og Købmændene
led Skade ved1). Endvidere klagedes der 1555 over, at den
Ret, der tidligere var tilstaaet Stettins Borgere til at udføre
saltet Kød fra Dragør i mindre Kvanta til eget Forbrug nu
var afskaaret dem af den kgl. Befalingsmand, hvorfor de an
modede Kongen om Stadfæstelse paa denne Frihed2). Den
tilstodes dem ogsaa vedblivende; men der paalagdes en ublu
Told paa Udførselen, nemlig 4 Mark for en Oxe eller en Ko,
hvad der svarede til det halve af Værdien3). Det varede dog
ikke længe inden Udførselen helt blev forbudt.
Baade fra Stettins og Stralsunds Side føres der 1562
højlydte Klager over, at Regeringens Embedsmænd gjorde
Borgerne grove Forurettelser, saavel ved ganske vilkaarlige
Forhøjelser af de hidtil svarede Afgifter, som ved Indskrænk
ning af deres Fogders Retsmyndighed, navnlig i Henseende
til Fastsættelse og Haandhævelse af Motebogens Retsbestem
melser, saaledes at Borgerne derved led Tab i deres Næring,
ja endogsaa var udsatte for Tab af Liv og Gods1). Kontro
versen fra 1560 mellem Stralsund og Regeringen bringes
aabenbart her for Øje; og mulig har lignende Exesser gen
taget sig. Sagen var den, at de mange nye Lovbestem
melser, som Regeringen nu indførte, kom, og skulde komme
I T5
x) Kigsark.: Hansestæderne, Pk. 4 b. ( 1
545
— S 1)-
2) Bilag X X II.
8) Balt. Stud. X X X V II. 159.
4) Bilag X X X X og X X X X I.
8*