120 / 185
havde maattet’ indstilles, fordi man ikke havde kunnet oprette
Skaden. Men nu ønskede man at sætte Feddene i Stand og
genoptage Trafiken, hvortil man udbad sig Kongens Sanktion.
Men Feddet paa Dragør var netop samme Aar (se Pag. 113)
overdraget en Borger i Kjøbenhavn, da det havde staaet øde
i over 20 Aar, saa alene af den Grund var det ikke til at
faa. Alligevel gentoges Henvendelsen efter næste Regerings
skifte, 1590, da Silden igen indfandt sig rigelig. Men trods
Anbefalinger baade fra den pommerske og den mechlenborgske
Hertug, var den danske Regering ubønhørlig1).
Endvidere søgte ogsaa 1561 Stæderne Cammi n og Wol -
lin, ligeledes med Anbefalingsskrivelser baade fra Hertug
Ba rnim og Fyrst Bugi s l af , at bevæge Kongen til at lade
dem genoptage deres gennem «viel hundertt jhar» benyttede
Trafikpladser. Aaret i Forvejen havde Borgere fra Cammin
henvendt sig paa Dragør for at tage Stadens gamle Fed i
Besiddelse; men de blev afviste af Kongens Statholder paa
Kjøbenhavns Slot og Tolderen paa Lejet, der forlangte at se
Stadens forseglede Privilegiebrev. Dette var imidlertid brændt
sammen med Stadens Raadhus 1535; men man nærede ingen
Tro til, at Kongen derfor vilde nægte Borgerne at genind
træde i deres i umindelige Tider brugte Rettigheder2).
Det
vilde Kongen dog ikke.
Og Andragendet gentoges 15 71
med det samme frugtløse Resultat3).
Staden Wol l i n gjorde i en Skrivelse, der fulgte med
Andragendet, gældende, at Stadens gamle Rettigheder og
dens Kompagni paa Dragør vilde fremgaa af det kgl. Told
register, hvor Borgernes Afgifter Aar for Aar maatte findes
indførte. Ved et Ulykkestilfælde var nemlig Statens Privi-
legiebreve bortkomne, idet Tolderen paa Dragør, J ønns Ma r
t es sen, havde forlangt Brevene forevist og de var da 1529
eller 30 sendte hertil med en af Stadens Borgere ved Navn
Wr ucgow, som paa Rejsen var forlist med Mand og Mus4).
Stolende paa deres gode Forbønner og paa Kongens Mildhed
9
Bilag X X X X V I ff.
2) Bilag X X X ff.
3) Rigsark. Reg. 22 Pommern Pk. 6.
4) Bilag X X X III.
114