117 / 185
111
Kjøbenhavn. Lensmanden He r l u f Trol l e indfandt sig der
efter paa Lejet og lod samtlige stralsundske Købmænd, Sal-
tere og F'iskere sætte i Arrest, hvorhos alt det Gods, som
de havde paa Lejet, blev beslaglagt. Oldermanden Hans
Pul tri and og fire andre Borgere: Bramth West e, Cl aus
Fr i cke , Cl aus Fo l c k og Cl aus Wt ecke maatte, som Kau
tion, ved aabent Brev love og tilsige, at Sagen skulde blive
ordnet med Kongen inden næste Set. Hansdag. Dette skete
ogsaa. Fredag før Pinse næste Aar sendte Staden sin Ge
sandt til Kongen for at bringe Sagen ud af Verden og med
Anmodning om, at lade Amtmanden og Tolderen paa Dragør
tilflyde Underretning derom, at man uhindret kunde indtræde
i sine Rettigheder paany.
Saadanne Myndighedsindgreb i Stædernes gamle Retsfor
hold i Forbindelse med de
stigende A fg ifter
, der fordredes,
Indskrænkninger i Fiskeritiden og Handelstrafiken, var egnede
til at bringe Ufred og Misfornøjelse med Forholdene paa
Dragørlejet, hvad vi atter senere skal berøre. Ogsaa helt
nye Afgifter kom til. Saaledes blev der strax efter Greve
fejden truffet Foranstaltninger til Farvandets Afmærkning,
hvortil de søfarende selvfølgelig maatte bidrage.
i537>
Okt. gav Kongen Bevilling til Kjøbenhavns Magistrat paa
Indtægten af
Søtønderne
, som var udlagte i Sundet, imod at
holde Opsyn med dem1). Endvidere maatte der svares en
B lusseriafgift
under Fiskeriet. 1558, 16. Marts, fik en Bor
ger i Kjøbenhavn, Rasmus Olsen, Kongebrev paa «Blusse
riet» paa Dragør med Rettighed til at opkræve en Afgift
derfor i Sild eller Penge imod at blusse for Fiskerne under
Høstfiskeriet, dog at en vis Del af Indtægten skulde afstaas
til Kronens Toldbod »paa Kjøbenhavns Slot.
1560 ses det,
at en anden kjøbenhavnsk Borger, Hans Lauritzen, overtog
Bestillingen2).
Kronen foretog stadig en Del
Inddragelser a f Stædernes
tidligere Pladser
paa Dragør og overdrog dem paa danske
*) Kbh. Dipi. I. 394.
Senere ses det, at et Skib svarede 24 Skili. i
Tøndepenge.
2) Kbh. Dipi. II. 310 . Kane. Brevb. 1556 — 60. 4 13.