Previous Page  113 / 185 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 113 / 185 Next Page
Page Background

107

af de gamle Rettigheder, som de paaberaabte sig og som

skrev sig fra Aarhundreder tilbage i Tiden. Det blev da be­

stemt at Stæderne til en fastsat Tid skulde fremlægge Privi­

legierne i Lübeck, hvor Kongen skulde indtræffe og under­

søge dem.

Et saadant Møde fandt ogsaa Sted men den

forventede Konfirmation udeblev, i al Fald saa længe Chri­

stian d. 2. levede1). Og ved Frederik d. 2.s Regeringstil­

trædelse opnaaedes ligeledes kun en betinget Sanktion paa

de bestaaende Rettigheder. Paa en gentagen lang Række

skriftlige Henvendelser fik man knap et Svar. Endelig paa

en samlet Henvendelse

(

1575

)

svarede Kongen, at det stod

Enhver frit for, at drive Handel i hans Riger, naar de gæl­

dende Love og Toldforskrifter iagttoges; men passede disse

dem ikke, maatte de helst holde sig borte.

S t r a l sund havde imidlertid opnaaet en Konfirmation paa

sine Privilegier paa Dragør, efter mange forgæves Mæglings­

forsøg, fordi denne Stad kunde fremlægge Konfirmationer

baade fra Christiern d. 2. og Frederik d. 1. Dens Fed paa

Dragør havde ligget ubenyttet siden Grevefejden og Borgerne

stod til Restance med J o r d s ky l den deraf, vistnok fra endnu

længere Tid tilbage. Denne Sag havde Kongen villet have

ordnet, da den indeholdt et Principspørgsmaal om hvorvidt

Kronen kunde forlange Jordskyld deraf eller ikke. Staden

mente sig fritaget for denne Afgift, som ikke var nævnt i

den ældste Privilegium af 1 3 4 2 2) og heller ikke i senere

Stadfæstelser; at den senere var bleven betalt, betragtede

Staden som en Imødekommenhed for Opholdelsen af den Ret,

den havde havt til at fastsætte Motebogen; men da nu ogsaa

denne Ret blev afskaaret, mente man, at Afgiften var urime­

lig. Dertil kom, at de Boder og Bygninger, som havde

staaet paa Feddet, var brændte og nedrevne under Krigen,

hvorfor man fandt, at det Erstatningskrav, som man her

havde, kunde opveje Restancen af Jordskylden. Paa forskel­

lige Samlingsdage, saaledes i Kjøbenhavn

1553

0g senere i

Odense, var Sagen Genstand for Forhandling, men ingen af

x) Nyerup: Danmark i ældre og nyere Tid I 356.

2) Bilag VII.