112 / 185
sin Virksomhed paa Dragør. Udelukket er det iøvrigt ikke,
at denne Stad, der stod udenfor det Forbund, som under
Liibecks Førerskab søgte at knække Kjøbenhavns Magt, og-
saa under Fejden har brugt Trafiken i Sundet. Vi se, at den
ogsaa medens Fejden stod paa kompletterede sine Oldermænd
for Dragørfarerne1). Mærkeligt nok er det derimod, at den
hollandske Stad Deven ter, som forlængst havde opgivet sin
Trafik her, atter træffes2). Mulig har det kun været paa et
kortere Besøg for at drive Handel med de danske og stet-
tinske Købmænd.
Selvfølgelig har Kjøbenhavns Borgere og andre danske
Købmænd uhindret benyttet deres Pladser paa Dragør. Det
fremgaar allerede af Christian d. 3. Privilegier 1536 til Kjø-
benhavn, at Stadens Borgere stadig søgte deres Næring paa
Fiskerlejerne, som deres Rettigheder fra gammel Tid hjem
lede dem Ret til3).
A f de østersøiske Stæder synes i lang Tid kun Stettin
at være indtraadt i sine Rettigheder. Det varede længe inden
de andre Stæder mødte nogen Tilnærmelse hos Kongen om
Privilegiefornyelser. Først 1553 indrømmedes dem «en For
længelse» af alle de «gyldige» Privilegier, de havde i Dan
mark, dog uden Forbindende4). Men man kunde ikke frem
vise saadanne for Dragørs Vedkommende, naar undtages
Stettin og mulig Stralsund. Den sidste vovede dog endnu
ikke at bringe de Ofre, som det kostede at sætte dens Plad
ser i Stand. Tilmed var de fremmede Købmænd og Fiskere
ildesete af vore Folk; vore Embedsmænd viste dem Haan og
Uvilje. Endelig paa en Samlingsdag i Kjøbenhavn 1555 for
langte Stædernes Udsendinge ren Besked paa hvad de havde
at rette sig efter og spurgte om deres ældgamle Friheder og
Rettigheder ikke mere skulde respekteres. Kongen og Rigs-
raadet svarede, at en saadan Besked kunde ikke gives, da
man ikke kendte deres Privilegiers Ordlyd og Rækkevidden
i o6
b Bilag L.
2) Hans. Geschichtsq, IV . L X V og 50.
8) Kbh. Dipi. I. 389.
4) Balt. Stud. X X X V II. 154 ff.