108 / 185
102
Kronen forbeholdt og, som det senere viser sig, ogsaa Aalen,
der blev et ikke ringe Aktiv.
Skulde vi efter de foreliggende Oplysninger kalkulere
Kronens Indkomster af Øen før Hollænderne indførtes, vilde
Regnskabet se omtrent saaledes ud:
Landgilde og Gæsteri............................. 1086 Mark.
Overskud af Ladegaarden, samt Hoveri
og Æ g t ................................................. 500
*
Uvisse Indtægter
200
»
Overskud, Told, Sagefald m. m. af
Dragør Fiskerleje
524
»
Jag ten ..........................................................
40
»
Ialt 2350
»
En Sum der svarede til Værdien af ca. 5000 Tdr. Byg.
Lensmanden synes dog ikke fornøjet med denne Ind
komst, eftersom han sammen med Registret tilstillede Kongen
et Forslag om at afløse hele Øens Landgilde, Gæsteri og
Hoveri med en fast Pengeafgift paa 5 Gylden af hver Gaard
og 1 Gylden af hver Gaardsæde og hver øde Jord 1). Derved,
mente han, vilde Kronens Indtægter blive 614 Gylden eller
over 1500 Mark aarligt, altsaa ikke saa lidt mere end hid
til2). Hver Gaard vilde derved komme til at svare godt 12
Mark. Denne Sum ses ogsaa lagt til Grund for Afgiften paa
300 Mark, som paalagdes Hollænderne af deres 24 Gaarde,
der ganske vist blev overdragne dem som Selvejendom. Fol
den øvrige Del af Øen blev Afløsningen ikke gennemført og
de tilbageblivende Bønder kom efterhaanden til at bære langt
større Byrder.
En anden Byrde, som fra gammel Tid hvilte paa Øen,
x) En Gylden svarede i Værdi til 5 Tdr. Korn, eller ca. 2^2 Mark. Den
gamle store Mark brugtes ikke mere som Møntenhed; en mindre Mark, om
trent paa den tidligere Øres Størrelse, var traadt i Stedet, medens Stormønten
var Gylden og Skillemønterne var: Skilling (1/is Mark) Album (*/3 Skiil.) og
Pending eller Hvid (l/3 Alb.)
2) C. F. Allen: De tre nord. Rigers Hist. IV . 1. 43.