106 / 185
Ioo
— i Gaas og 4 Høns af hver Gaard. For enkelte Gaarde
var Landgildeydelsen afløst med Penge, men der ses ikke
nogen bestemt Regel for Afløsningens Størrelse. Gæ ste ri
svaredes byvis, idet hver By var paalignet en bestemt Andel
efter sin Størrelse.
Denne svarede til V4 Ko eller Nød,
7
*
Svin,
Faar og 72 Lam samt 2 Mark i Penge af hver
Gaard. Ydelserne fordele sig som omstaaende Tabel viser.
Innæ , eller Hoveri og Ægt, det Arbejde i Form af
«wgedagsgierning» og «langicht», som var paalagt enhver
Bonde, var ogsaa en direkte Indtægt for Kronen. Det blev
ogsaa undertiden afløst med Penge. Arbejdet præsteredes til
Ladegaarden. hvoraf Kronen nød Indtægten. Hver Gaard
var pligtig at udføre en Dags Pløje-, Saa- eller Høstarbejde
ugentlig og Husmændene Tærskearbejde efter Fogdens Til
sigelse. Kørselen udførtes ved Hoffets Flytninger og andre
Rejser, vel ogsaa undertiden i militære Øjemed.
Endelig nævner Registret uv isse Ind tæ g te r «met anden
redtsle, som fogeden pleiger at aname». Hertil maa regnes
Fæ s tem a a l, den Afgift, som enhver Indfæstning gav og
som neppe har været ganske ringe; i Begyndelsen af det 17.
Aarh. var den 5 å 10 Dir. af hver Gaard, der skiftede Fæ
ster, i Reglen 3—4 hvert Aar. Til de uvisse Indtægter hørte
ogsaa S a g e fa ld , de Retsbøder, som Domsafsigelser osv.
indbragte, f. Ex. af Lejermaal; endvidere Strandrettigheden,
Forløf o. a. At S tran d in g e r ogsaa paa den Tid kunde
give Indtægt ses af et Slotsregnskab for 1493, idet Kongen
«annamid aff bønderne paa Amagi for vod ruff (Rug) thi
finge oc skulli giffue min Herre bygg igien
672
Lester 472
Pud (ca. 325 Tdr.). Der er ingen Tvivl om, at den vaade
Rug var bjerget ved en Stranding. Ogsaa
Skovret
havde
Kronen mærkeligt nok paa Amager, skønt her ikke fandtes
megen Skovvæxt. Men det ses, at Hollænderne senere maatte
aflægge Regnskab for de «Windfelder» (omblæste Træer) der
fandtes i Dragør Lund.
Dertil kom saadanne Herligheder som Ja g te n , hvortil
Kronen stadig havde Ret, for Harer, Svaner, Vildgæs, samt
Sælhunde, og
Fiskeriet
, som var meget indbringende, især
naar Silden indfandt sig. løvrigt var Støren og Marsvinet