Previous Page  101 / 185 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 101 / 185 Next Page
Page Background

95

til Dyrkning, selv om denne var tiltagen stærkt i det 15.

Aarh., laa den langt overvejende Del til Græs og Høslæt.

Kornavlen var kun ringe, Kreaturholdet Hovedsagen. løvrigt

afgav Vildt og Fisk endnu et stort Bidrag til Folkets Ernæ­

ring.

Jo rd fæ lle s s k a b e t vedvarede stadigt og «Trevangsbruget»

var vistnok nu almindeligt gennemført. I hver af Landsbyens

tre Vange, hvoraf en tilsaaedes hvert tredie Aar, havde hver

Gaard eller Bol sine Lodder, ikke samlet, men paa mange

forskellige Steder.

Vangen var inddelt i flere eller færre

«Aase», «Skifter» eller «Holme» efter Jordens Beskaffenhed

og Godhed. Følgelig maatte hver Bonde efterhaanden, som

stærkere Udskiftning fandt Sted, faa spredt liggende Agre i

hver Vang. I Engene havde hver Mand ligeledes sin Part af

Kløver — eller Kær — og Maenge (Marenge), ansat efter

Tallet af de Læs Hø de kunde give og svarende til hans

Del i Bymarken. — Sæ re je var kun Hustofter og Haver

eller særlige Jordstykker, som Enkeltmand ved Køb eller Op­

dyrkning havde erhvervet sig Ret over. — Kornvangene heg-

nedes med Gærdsel, Jordvolde eller levende Hegn, ligesom

Vejen til Græsgangen, «Fægyden», maatte hegnes.

D riften af Bymarken foregik under Oldermandens An­

førsel eller efter Byens Vedtægter, som vedtoges paa By­

stævnet. I Almindingen eller O v e rd rev e t havde alle fælles

Græsning for det Antal Høveder de kunde holde paa deres

Del i Bymarken1). Paa Amager var Overdrevet fælles for

flere Byer og skiftedes først efter Midten af det 18. Aarh.

efter det Antal Høveder Byerne havde at græsse.

Byerne

paa Amager var ret anselige paa Christiern d. 2 .’s

Tid, før Hollænderne indførtes. M ag leb y søndre var den

største med 22 å 23 Gaarde, omtrent det samme Antal, som

begge Sundbyerne tilsammen havde. Derefter fulgte M ag leby

litie med omkring 15 Gaarde. Sundby østre havde lige­

ledes 14 å 15 Gaarde, Sundb y ve stre derimod kun 10— 12

Gaarde Tem eroppe havde ogsaa omkring 12 Gaarde for­

uden S k e lgo rd t, der bestod af 2, som holdtes udenfor denne

x) C. Christensen (Hørsholm): Agrarhist. Stud. I. 26 ff.