Previous Page  102 / 185 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 102 / 185 Next Page
Page Background

96

By. Tor nby havde omkring 10 Gaarde foruden L ad e g a a rd en ,

som hørte til Slottet.

Castrop

har neppe havt mere end 8

Gaarde og W iderop neppe mere end 3 å 4. Dertil kom,

at 12 Bønder, som hørte under Ladegaarden, ikke synes med­

regnede ; de har sikkert boet paa Ladegaardens Grund. Hvor­

ledes derimod de 21 Gaardsæder og de 18 øde Jorder for­

delte sig paa de forskellige Byer lader sig ikke se af Skatte­

registret1). Byernes Udstrækning har da været omtrent den

samme som ved Svenskekrigens Tid, kun var maaske enkelte

Huse komne til. I en Del af Gaardene var der nok kommen

en Medbesidder til, saaledes at der rummedes ikke faa flere

Familier i nogle af Byerne, da Enevoldstiden indtraadte, end

paa Christiern d. 2.s Tid.

Af

større Gaarde

har Øen ikke beholdt mange. Den

eneste Hovedgaard, der fandtes omkring 1500, var

Lade­

gaarden,

som vi skal omtale nærmere. Dens Tilblivelse skriver

sig fra Absalons Tid, idet han, som før nævnt, af de jorder

han fik skænket af Valdemar den store, dannede en hel ny

By, B u rg b y , som hørte under denne Hovedgaard af samme

Navn. En Del af Taarnby, samt Viberup, Ullerup, Raagaard

m. m. hørte oprindelig derunder; men allerede 1370, da Kronen

længe havde havt Besiddelsen, se vi, at disse Udflyttere var

fraskildte og henlagte under Lenet som selvstændige Byer

eller Fæsteejendomme, medens Hovedgaarden eller «Bispens

Gaard» dog endnu omfattede betydelige Jordstrækninger.

Med Hensyn til Hovedgaarden

Burgbys

Beliggenhed er

der ingen Tvivl om, at den har ligget tæt syd for Taarnby

Kirkegaard, hvor den saakaldte «Gamle Ladegaard» endnu

Ejeren af denne paastaar, at han i sin Gaardtoft har

fundet Spor af en gammel Borgplads, som har været omgiven

med Voldgrave, ja endogsaa Rester af en Borgmur, og at der

stadig forekommer Brokker af Mursten og Tagsten fra Middel­

alderen, som tyde paa Levninger fra denne gamle historiske

Borggaard fra Absalons Tid. Mulig kan ogsaa det Udkiks-

taarn, som har staaet her før Absalons Tid, være at spore i

Grunden.

x) Bilag XX I.