99 / 185
93
ikke senere havde villet afstaa det, trods gentagne Fordringer
derpaa fra Kirkens Side, hvorfor han stadig paastod Kirkens
Ret dertil. To Aar senere lod Biskop Niels Skave paa Lands-
thinget optage Thingsvidne om, at han krævede godkendt
Roskilde Kirkes og Bispesædes Ret til Godset. Og 1497
nedlagde han paa et Møde paa Bispegaarden i Kjøbenhavn
Protest imod, at Rigets Kansler Jørgen Marsvin, som var ud
nævnt af Kongen, optraadte som Dommer, da han var Læg
mand og iøvrigt maatte anses for «mistænkelig» i denne Sag,
hvorhos han fordrede Sagen paakendt af Erkebispen i Lund
eller af en anden
gejstlig
Domstol1).
Striden fandt neppe nogen retslig Afgørelse.
Kronen
beholdt Godset og den fik snart andre Ting udestaaende med
den katolske Kirke, hvorved dette Tvistemaal traadte i Bag
grunden. Under Christiern d. 2den nyttede det ikke at føre
Spørgsmaalet frem. Reformationen gjorde brat en Ende der
paa ved langt større Inddragelser af Kirkens Gods.
Øens Beboelse og Opdyrkning
skred rask fremad i det
15. Aarh., da de evindelige Krigsoprør havde lagt sig og der
var blevet Ro til borgerlige Erhverv og Almuens økonomiske
Udvikling. Den nyere Kultur havde vundet Rodfæste og
Statens Værn var blevet stærkere. Men Bønderne var tillige
bievne afhængige af de raadende og beskyttende Magter:
Kronen, Kirken og Adelen, der havde tilegnet sig Højheds
retten over Jorden, indført Fæ ste og for en stor Del paalagt
dem faste Byrder, ja visse personlige Indskrænkninger som
indrullerede Undersaatter og Skatteydere.
Saaledes var Bønderne paa Amager først Kirkens og der
efter Kronens faste Skattebønder eller Fæstere, som vel havde
Livsfæste paa deres Gaarde, men ikke fulde borgerlige Ret
tigheder. En Fæster kunde t. Ex. ikke være Nævning og i det
Hele ikke tage Del i Statslivet, saaledes ejheller udnævnes til
Thing- eller Birkefoged; dertil fordredes Selvejerbønder. Der
imod paalagdes dem Hoveriarbejde og Ægtkørsel; og naar
Skatteudskrivningen faldt skulde man nok finde dem.
Ejendom s fo rd e lingen paa Amager var allerede ved
l) Kbh. Dipi. I. 184. 218. 226. 228. 2 31. 247.