28 / 73
Vo ldkvarter, som re jste sig netop i de Aar. Men
nu kneb det med Modet. Vilde Sagens Venner
være med til at rejse Byggesagen? Og vilde Me?
nigheden saa følge T rop? — Der var ikke andet
for end at spørge Vennerne. Den 9. April 1880
samlede Bestyrelsen c. 150 af de nærmeste. I For?
vejen var der i al Stilhed tegnet 9000 Kr. Men nu
skulde Hovedslaget slaas — i Brødremenighedens
Sal i Stormgade. Der skal have hersket en under?
lig betagende Stemning ved dette Møde; det var,
som man følte, at en A rv efter Frimodt nu skulde
løftes. En Slægtning af mig var b land t de indbud?
te, en Mand med en god Skatteindtægt. Selvfølge?
lig havde han tæ nk t at tegne sig for et pæn t Bi?
drag. Men da Stein havde lagt Sagen frem og flere
andre anbefalet den, blev en Liste fremlagt. Øverst
stod følgende: H. Stein 1000 Kr., V. Schousboe
1000 Kr., Mæ rket I. 10,000 Kr.!! Min brave Onkel
kom hurtig betydeligt hø jere op, end han havde
tænkt. A ftenens Resultat blev 46,000 Kr.
Nu fulgte Opraab i Bladene til Menigheden i By
og paa Land, og ved Udgangen af 1880 havde man
120,000 Kr. Nu var man ikke længere bange for at
overtage Byggegrunden. Et Byggeudvalg blev ned?
sat, A rk itek t L.
Ii. Knudsen
overtog A rbejdet, og
6. April 1881 kunde man nedlægge G rundstenen
paa festlig Vis. Den første Sten muredes af Fru
Frimodt paa hendes afdøde Mands Vegne. Dagen
sluttede med Festgudstjeneste i T rin ita tis Kirke,
hvor P ræ sterne Paulli og Schepelern talte. A d for?
skellige V eje fik man de endnu manglende Penge,
og A rb e jd e t skred saa godt, at
Huset kunde ind*
vies 26. September 1882.
24