26 / 73
sen,
blev for en A arrække ansat i Hovedstaden og
samlede mange Mennesker — f. Eks. i de Classem
ske Boligers Sal og (sammen med Pasto r Jul. Steen)
paa Frederiksholms Teglværk, hvor Murermester
Vilh. Køhier indrømmede Missionen et Lokale.
Kort sagt: Man hjalp sig, som man kunde bedst.
Men hos alle Sagens Venner sad der et dyb t Suk
i H je rte rne : Faar vi dog ikke snart vo rt eget Hus?
En Cen tral for hele Virksomheden! En Fæstning
m idt i Byen, hvorfra der kan gøres Udfald til alle
Sider! Der var en stor Sandhed i Pastor Steins
O rd : »I Ø jeblikket har vi mere Brug for et saadant
Hus end for en Kirke.«
Endelig — i 1882 — øjnede vi Maalet. Lokalet
paa Ø stergade var fraflyttet. Den Sommer m aatte
Søndagsskolearbejderne fra hele Staden vandre
langt ud paa V esterb ro til Salen i en Bygning med
det kønne N avn »Enighedsværn«, — for at faa
Søndags?Teksten udlagt af de dertil indrettede
Præster.
Stor var derfor Glæden, da vi den 1. Ok tober
kunde rykke ind i »Bethesda«.
BETHESDA REJSES
Allerede før Pastor
Fvimodts
Død (Marts 1879)
havde det ofte væ ret paa Tale at rejse et sto rt
Missionshus. Især ved en Sammenkomst med man*
ge af Missionens Venner i Januar 1879 i Lokalet
paa Østergade 38. Som Formand forelagde Frimodt
22