Kritiske Læsere af Pastor Schepelerns A rtikel
vil snart opdage, at han ikke omtaler Samfundets
missionerende Opgave. Hverken indadtil; i en Me?
nighedsforening
kan
uomvendte .Mennesker jo
nok slippe ind. Eller udadtil i Sognet. Kun Børnei
G. Schepelern.
ne nævnes (Søndagsskolen); slet ikke de voksne;
de mange van tro Hjem , som Menigheden bør føle
sig forpligtet overfor. Jeg skal ikke fordybe mig
heri. Heller ikke i det nærliggende Spørgsmaal, om
en Menighedsforening af den Type, som dér blev
skabt, alligevel ikke let kan udvikle sig til en »Fo*
redragsforening med selskabeligt Præg«. Sikkert
er der G rund til at have mere T iltro til vor Tids
»Menighedssamfund« i København. Disse er jo af
2
17