en noget anden Type — som bekendt. Men ogsaa
de er jo sikkert endnu saare langt fra det fuld*
komne.
Den, der skriver dette, har selv væ ret Medlem
af denne Menighedsforening fra mit 18. til 20. Aar.
Man samledes en Gang maanedlig — i »Arbejder?
foreningen«s smukke Festsal ved Nørrevold. Først
fik vi et dygtigt Foredrag (bibelsk eller kirkehisto?
risk) af Schepelern eller en anden Præst. D ernæ st
fulgte en Tepavse med hyggelig Passiar eller al?
vorlig Samtale. Senere fik vi Meddelelser om Ar?
b ejdet i Sognet og tilsidst Slutningsandagt. Ved
disse Møder gjorde man mange gode Bekendtska?
ber; dér sluttede jeg Venskab bl. a. med en Læg?
mand, hvem jeg i al Evighed vil skylde T ak for
det allerbedste. Men ogsaa overfor Georg Schepe?
lern føler jeg en ærbødig Taknemlighed. Derfor
vil jeg gerne gøre mit til, at den nuværende Slægt
kan paaskønne, hvad københavnsk Kirkeliv skyl?
der denne Mand. I sine senere A ar havde han
svært ved at forstaa det Grundsyn, efter hvilket
Københavns Kirkesag blev ført sejrrig t frem af
yngre Mænd. Han gik ofte imod dem. Men der?
over maa det ikke glemmes, at han i sine yngre
A a r i en sjælden G rad var en Initiativernes Mand.
Han var den første, der samlede sine tidligere
(kvindelige) Konfirmander — længe før nogen hav?
de nogen Tanke om K. F. U. K. Han fand t paa at
aabne Kirken hver Morgen for en ko rt Morgen?
andagt. Han oprettede den første Sogne?Sygepleje
med den dronninglignende D iakonisse
Ida Hent
ckell
som Leder. Ham var det, der først inddelte
sit Sogn i en Masse (vistnok ca. 50) smaa Distrik?
1 8