18 / 73
hjælpe med et og andet. Men det var det hele!
Og godt var det — i en vis Forstand! Th i
dersom
Fr. havde forsøgt sig ogsaa som »Samfundsmand«
foruden at være den store P rædikant, den ivrige
Sjælesørger samt Kirkebyggeren og Formand for
Indre Mission, da var hans Helbred sikkert blevet
knækket længe før Tiden. D et var endda et
U n s
der, at vi fik Lov at beholde ham til hans 50de Aar.
Flere Gange spy ttede han Blod og m aatte rejse
sydpaa for at vinde K ræ fter igen. — Mon det for*
øvrigt havde ligget for hans N a tu r at danne Sam«
fund og ordne et Menighedsarbejde? Jeg tro r det
ikke! Selv skrev han jo engang til en Ven: »Jeg
erkender, at jeg mangler Blik for Organisation;
det overlader jeg helst til andre.«
Men med Glæde saa han paa, at andre tog fat. I
November 1875 stiftede en Del ældre k ristne Lægs
mænd
»Kristelig Broderforening
« med det Formaal
at styrke det k ristne Samfundsliv og sæ tte kristes
lige Kærlighedsgerninger i Værk. Det begyndte
med 50 Medlemmer, som samledes hver Onsdag i
Missionens Lokale paa Østergade for at læse Guds
O rd og samtale om, hvad der hører Guds Rige til.
En A ften om Maaneden holdtes der »Familiesams
menkomst«, hvor Koner og Børn toges med. Siks
ke rt har vi her det
første
maalbevidste Forsøg
paa at fremkalde det »Samfundsliv«, som saa læns
ge havde væ ret kend t ude paa Landet i Indre Miss
sions Kredse, men som i Flovedstaden ikke havde
eksisteret i over 100 Aar, siden Pietismens »gudes
lige Forsamlinger« enten var ophørt eller var gaaet
op i »Brødremenigheden« (Herrnhu ternes) Fors
samlinger i Salen i Stormgade, — dér, hvor Resters
14