OMKRING 1880
I vore Dage gør man sig vanskeligt nogen Fore*
stilling om, hvilket Frem skridt det betød for Guds
Riges A rbe jde i København, da dette Hus i 1881—
82 re jste sine røde Mure med den velbekendte
brede, dobbelte S tentrappe ved den aabne Plads i
Rømersgade. Pludselig kom der ny Fart i Tingene.
Derinde i de rummelige Sale kunde man da røre
sig. En Fredag A ften i den første V in ter strøm?
mede en Masse Søndagsskolefolk efter endt »For?
klaringsmøde« ud gennem Forhallen. Jeg husker et
Udb rud af en Præ st: »Det er egentlig aldeles ube?
gribeligt, at man lige indtil nu har kunnet undvære
Bethesda!«
Ja, det var sandt. Det havde knebet. København
var dengang en By paa c. 300,000 Indbyggere, og
bar dengang med en vis Ret det velklingende
Navn: »Flovedstaden med de fulde Kirker«. Vi,
som dengang var unge, var naturligvis helt stolte
deraf — især overfor Udlændinge. Alle Gudstje?
nester var naturligvis ikke lige stæ rk t besøgt, saa
lidt som den Dag i Dag. Det kom jo an paa, hvil?
ken Præst, der stod paa Prædikestolen. Men med
berettiget Glæde kunde vi da pege paa Vor Frue
Kirke (Jakob Paulli), Helligaands (Skat Rørdam),
T rin ita tis (G. Schepelern), Garnisons (V. Schous?
boe), V artov (C. I. Brandt), St. Matthæus (H.
Stein), St. Johannes (Vilhelm Larsen), St. Jakob
(P. Krag). Allevegne var der stopfuldt, naar disse
Mænd prædikede. Tildels vel ogsaa i St. Paul (Chri?
sten Møller), St. Stefan (R. Volf), Vor Frelsers (H.
M. Fenger) og C itadellet (J. Kok). Saaledes altsaa
11