Lad det Hus, vi her har bygget,
af dit Kors staa overskygget
som et Lys paa A lfarvej;
vidne for de travle Slægter
om, at Livets Herre mægter
det, som Verden mægter ej.
Dem, som misted Haabets Anker,
dem, hvis Sjæl fik bange Tanker,
dem, hvis Livsbaad løb paa Grund,
dem, der længes, dem, der sørge,
skal
Bethesdahuset
spørge:
»Syge, vil du vorde sund?«
Den anden Sang, som blev sunget paany i 1915
ved Missionens Halvhundredaars?Fest, var en Bøn,
der kan gentages til enhver Tid:
Saa send os ikke ud alene,
men del med os de trange Kaar,
og følg os, naar blandt T jørn og Stene
vi søger det fortabte Faar;
og løft det fundne, træ t og saaret,
at det kan blive hjemad baaret.
— D ette Vers illustreredes dengang godt af det
høje Vægmaleri paa Bagvæggen til venstre for
Talerstolen: Hyrden med Faaret paa sin Arm!
D ette Billede ligesom dets Pendan t paa hø jre Side:
Kristoforus med Barnet paa sine Skuldre, har jo
senere m aa tte t vige Pladsen for Blochs dejlige
Maleri: »Den syge ved Bethesda Dam«. Unægte?
ligt kommer dette bedre til sin Ret heroppe i Fest*
salen end paa sin oprindelige Plads nede i mel?
lemste Etage, i »Billedsalen«. Men gamle Bethes?
da?Venner glemmer ikke, hvad de to gamle Væg?
billeder har sagt til os mangen god Gang.
26