SOGNEDEGNEN I BRØNSHØJ,
LOR EN T Z P ED E R S EN HOLST.
Af V. MØLLER.
F
or en halv Snes Aar siden blev der nedrevet en lang,
straatækket, lav 7 Fags Bindingsværks-Bygning, der
laa mellem Brønshøj Kro og Kirkegaarden. Det var den
gamle Degnebolig eller rettere dens Stuehus, idet Udbyg
ningerne fjernedes for ca. 100 Aar siden. Her havde
Sognedegnene til Brønshøj-Rødovre Menigheder Embeds
bolig gennem flere Hundrede Aar. Da Degnekaldet blev
nedlagt 1805 — den sidste Degn døde 1803 — solgtes
Huset til Kromanden for 372 Daler. Det blev saa en Tid
Skik, at Byens Graver og Ringer boede der; derved be
varedes Traditionen, at Husets Beboer gjorde Tjeneste
ved Kirken.
F ra 1660—1803 virkede
6
Degne der, og indtil 1741
var det, økonomisk set, en helt god Stilling. Omkring
1740 anslaar Bispen Degnens aarlige Indtægt til omkring
200 Daler — lige saa meget som Præstekaldet; man sam
menholde dermed, at Skoleholderne ved de »kongelige«
Rytterskoler kun havde 24 Daler aarlig i rede Penge.
Det ses da ogsaa, at Skoleholderne ofte søgte Degnekald.
»Den rige Degn« (saaledes kalder Præsten ham) Anders
Jensen, der virkede fra 1706—41, kunde endog stifte et
Legat paa hele 50 Slettedaler, der skulde staa hos Præ
sten til 5 pCt.; Renterne skulde hver Jul uddeles til de
fattige i de to Sogne.




