I Aaret 1774 udkom en lille Bog paa 24 Sider: Mor-
pionade, et Helte-Digt. Indholdet er i Korthed følgende:
Morpion og Cotytto elsker hinanden; Avind, der er mis
undelig paa dem, beder Troldkvinden Amusia om Hjælp;
denne forvandler en af sine Tjenerinder til Cotyttos Skik
kelse og da Morpion ser denne i Stigmosions Arme, tror
han, det er den virkelige Cotytto, der er ham utro, hvor
for han hengiver sig til Amusia. Dette erfarer Cotytto
og kaster sig i Stigmosions Favn; det ender med, at Gu
derne ynkes over dem, og at Morpion og Cotytto atter
forenes.
Hverken ved Indholdet eller Udførelsen, der var holdt
i den almindelige Heltestil med Paakaldelse af Muserne
osv., var der noget usædvanligt. Men naar man ved, at
Morpion betyder en Fladlus, at Cotytto var en Frugtbar -
hedsgudinde, der dyrkedes med vilde Orgier, at Amusia
betyder Smagløshed eller Mangel paa Dannelse, og at
der findes ikke saa faa Tvetydigheder i Digtet, kan man
ikke andet end finde det mærkeligt, at Digtet er tilegnet
Skuespillerinden Caroline Halle med følgende Ord:
Til Jomfrue Karoline Halle.
Skiønneste!
De har saa meget tilfælles med min Heltinde Cotytto,
at det fuldkommen kan give mig Dristighed, til at til
egne Dem dette Helte-Digt. De ligner fortreffelig det
Skilderie, jeg har givet min Heltinde. — Maaskee min
Muse tog Dem, Skiønneste! til Mønster. — De er en
Nymphe hos den Danske Thalia. — De er hendes skiøn
neste Nymphe! — Deres Skiønhed forskaffer Dem sik
kert Morpioner — ligesaa tilforladelig som den giver
Deres Elskere Urolighed af en Stigmosion — Skiønheds
almindelige Skiæbne. — Eene De, Skiønneste! har dre
vet min Muse til at synge! Deres smilende Biefald vorde
min Løn. — Jeg saae en Nymphe — Dem selv saa liig —
af de gamle at være mishandlet med en skiændig Dyr-
Skuespillerinder fra 18. og Beg. af 19. Aarhundrede
1 1 5




