122 / 537
112
Skuespillerinder fra 18. og Beg. af 19. Aarhundrede
komne Vahre og Forskud, imedens Citantens Broder Iver
Als var Inspecteur ved det danske Comodie-Huus, til be-
melte Iver Als er bleven skyldig m. v. [Hof- og Stads-Rets
Dommen havde frifundet hende].
Efter at Ais’ Sagfører Uldall havde paastaaet Dommen
forandret og Mad. Hallesens Sagfører Colhjørnsen den
stadfæstet, voteredes der. Den først voterende var Ole
Wessel, Digterens Broder, hvis Votum lød saaledes: Ac-
tricen ved det danske theatre Maria Elisabeth Hallesen
søges under denne Sag at betale en Sum af 1174 Rdlr. 7
Sk., hvilke hun, imedens hun var i Egteskab med hendes
Mand, er bleven den afdøde theatre Inspecteur Als skyl
dig, og som hun exciperer sig fra at betale paa Grund af,
at Gielden er contraheret, medens hun levede in commu-
nione med hendes Mand, og altsaa ey uden hans expresse
Samtykke kunde giøre Gieid. At en Kone, saalænge hun
er i Fællig med sin Mand, ey bliver anderledes at ansee
end som umyndig, viiser [Danske Lov] 1.23.9. og 10 og
5.1.13. Den Gieid, Maria Hallesen tiltales for, er saa langt
fra contraheret med Mandens Vidende og Villie, at han
har endog d. 11. Juni 1769 i Aviserne ladet avertere1),
at ingen maatte betroe hende noget paa hans Navn, og
under Sagen har d. 21. Febr. 1774 declareret, at Als har
handlet med hende uden hans Vidende og Samtykke.
Til fælles Nytte og uomgiengelig Fornødenhed er Giel
den ey heller gotgiordt at være skeed, thi hvor nødven
dig det end kunde være for hende at indløse sit Tøy fra
Assistence Huuset, samt at have hvide Silkestrømper
A) Ikke den 11. Juni, men den 23. Juni 1769 findes et Avertisse
ment fra N. Hallensen, Casserer ved det kgl. danske Theatre, hvori
dog Hustruen ikke nævnes: »Da jeg maa fornemme, at der imod
min Villie og mig uvitterlig bliver giort endeel Giæld . . . . , lader
jeg hermed bekiendtgiøre for alle og enhver, at de ikke betroer
nogen, hvem det og være matte, noget paa mit Navn eller Regning
ey heller paa Pant, uden mit Beviis«.