236
Problemer i Københavns Historie 1600—1660
tisk og uden Liv. Tegneren h a r været en hab il K o rt
tegner, men m aadelig Kunstner!
Bortset fra det m er eller m ind re fan tasifu lde m ilitæ r
historiske Indhold er Gengivelsen af selve København og
dets Fæ stningsvæ rker for saa vidt uko rrek t, som Bastio
nerne p aa Nørre- og Vestervold her h a r samme Om fang
som p aa Østervold. Ej heller Gengivelsen af F o rstæ rk
n ingsvæ rkerne udfo r Vestervold er helt i Overensstem
melse med Belejringskortene. Men Afvigelserne er dog
ringe. I Byplanen glider det gamle København og Ny Kø
benhavn sammen uden Angivelse af den gam le Østervold.
Som fu ldtud paalideligt kan dette Kortarbejde ikke op
fattes.
Det samme gælder Raadstuearkivets
Kopi af et ganske
tilsvarende
i R igsarkivet1).
Det tu rde være rim eligt at gaa ud fra, at de to S to rm
ko rt er bleven til ikke længe efter selve Begivenheden —-
inden denne havde tab t sin Aktualitet. Men der k ny tte r
sig til disse to ensartede Kortarbejder et andet Spørgs-
m aal, og det er deres Forhold til et meget nærbeslægtet
sam tidig t Kobberstik — og et lang t senere!
E t Eksem plar af et
Kobberstik, hørende til et F lyv e
blad
med tysk Tekst, findes i Det Kgl. Biblioteks K o rt
og Billedsam ling (Hist. Blade). Selve Kortet er betitlet:
Abbildung der S tadt Copenhagen Nebenst der Konigl.
Schwedischen Attaque und S turm lauff, so sich den 11.
Febr. 1659 h a tt zugetragen. Den S tikket ledsagende Tekst
oplyser, at dette F lyveblad er bleven til ganske ko rt efter
at Stormen h a r fundet Sted — allerede
i Februar 1659.
Det smukke, anselige Kort med mange bogstav- og
talbetegnede Lokaliteter, m edtager nøjagtigt samme Dele
af Amager og af S jæ lland som Nationalmuseets og R igs
arkivets haandtegnede Kort. Ogsaa her er selve Staden
*) Det har ikke været Forfatteren muligt i Rigsarkivet at finde
paagældende Originalkort.




