61 / 537
Hof og Hofliv under Kong Frederik III
51
ialt c. 100, og Retternes Antal dalede fra 113,515 til
47,815. Men som det gik den første Enevoldskonge, gik
det ogsaa den følgende. Hofudgifterne steg igen uhyre
hurtigt til Summer, som det kneb for Landet at bære.
I 1657 blev Krigen mod Sverrig besluttet, og Rustnin
gerne begyndte. Efter den første Svenskekrig omgik
kes Frederik III stærkt med Tanken om Statsomvælt
ning, en Tanke, som vel baade han og Dronningen havde
syslet med siden hans kendte Ytring til Korfits Ulfeldt:
»I have i Dag bundet mine Hænder, hvem ved, hvo der
kan binde eders«. Meget tyder paa, at Kongen i 1658
virkelig ogsaa var naaet frem til bestemte Planer om,
hvorledes han kunde afkaste Haandfæstningens tyngende
Baand1), men ethvert Skridt i saa Henseende maatte i al
Fald støttes ved et passende Antal paalidelige Tropper.
Særlige Afdelinger, som bar Navn af Livafdelinger,
var allerede oprettede af Christian IV, men kun midler
tidigt og med Krig for Øje. Under saadanne Forhold
havde man tillige fra gammel Tid en særlig kgl. Livvagt,
Hoffanen2), hvis Bestemmelser endnu var gældende ved
Frederik III’s Tronbestigelse. Da den udelukkende be
stod af Adelsmænd, kunde den imidlertid ikke kaldes
paalidelig, naar det var mod Adelen selv, at Kongen vilde
føre Krig.
Vagten paa Slottene passedes under Fredsforhold af de
Hinrich Klüffer
(9/i
1669, afsk.), Poul Rantzou (17A 1669, afsk.), Con-
stantinus Merselius (s/s 1669, afsk.), Friederich Sehestedt (6/s 1669, afsk.),
Friederich Reventlow (Vn 1669, afsk.), Hartvig Asche Schack (l/i
2
1669),
Christof Ernst von Rebsdorff ('/s 1670), Anthonius Wulf von Haxt
hausen (24/s 1669, afsk.).
*) Fridericia: Adelsvældens sidste Dage, S. 501.
2)
E. Madsen: Om Rytteriet i det 16. Aarhundrede, Hist. Tids
skrift 7. I, S. 9 f.
\ccTir '
F'JyHAx/ iN3
K01v;i*,UAE£C-UG'i d w .