Previous Page  64 / 537 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 64 / 537 Next Page
Page Background

54

Hof og Hofliv under Kong Frederik III

mere paa »Puf«, behøvede han ikke at betale. Naar to

vilde slaas, skulde de nærmest staaende forholde sig up a r­

tiske og 3 Gange opfordre de stridslystne til Forlig. Slo­

ges de alligevel og den ene slog den anden ihjel, skulde

Gerningsmanden intet have forbrudt.

Den første Chef for Drabantgarden i Frederik III’s Tid

var Oberst Kjeld Lange, der senere blev kendt og skattet

som Chef for Købmandssvendene og Studenterne under

Københavns Belejring. Den 3. September 1658 blev han

truffet af en Kanonkugle ved Vesterport og faldt. Alle­

rede i 1657 var han dog fratraad t som Drabanthaupt-

mand og udnævnt til Oberst, hvorefter Drabantføreren

Matthis Alsing i den følgende Tid maatte fungere. Han

var udnævnt den 30. Maj 1657 til Fører efter Eberhardt

Dancklib, der vist er den samme, som i Aarene 1634—

1637 var Indehaver af Stillingen som Rigens Hof-Profos1).

Matthis Alsing var avanceret fra Geleddet, idet han havde

været D rabant2). Hvor paalidelig han end rnaa forudsæt­

tes at have været, faldt det ham dog øjensynlig vanske­

ligt at tumle sine tidligere Kammerater. Den 22. August

1659 skrev Kongen nemlig følgende3) til Hofmarskallen:

»Efftersom wi fornemmer, at en part af wores drabantere

sig iche alleniste meget

Urbillig

udi deris opvartning an-

stiller, mens end oc saa derforuden ichun ringe agter

deres førers commando, ey heller gifver hannem den

respect, som wedbør, thi bede wi dig . . ., at du lader

drabanterne forsamle, slig deris u-beskedenhed dennem

forholder oc derhos alwaarligen dennem formaner oc

strengeligen derofver holder, at en hver sig baade udi sin

tieniste oc imod føreren flittig, tienlig og beskeedentlig

anstiller oc udi alt det, som paa wore wegne eller effter

:) Meddelelser fra Rentekammerarkivet 1872, S. 158 og Christian

IV’s egenhændige Breve. IV S. 53.

2) Hirsch: Danske og norske Officerer. (Kgl. Bibi.).

3) Københavns Diplomatarium, V, S. 652.