66 / 537
56
Hof og Hofliv under Kong Frederik III
Kongen gribe ind og beordre Kammerkollegiet at lade
»voris samtlige Drabanter bekomme noget af deres Løn
til deres nødtørftige Underholdning«. I 1658 ses da ogsaa
kun godt en lialv Snes Drabanter at have Lejlighed i
Byen, og sikkert har det været paatrængende, naar Kon
gen i 1659 overfor Kørbitz udtrykker sin Tilfredshed
med, at »vore Drabanter, som ej selv Hus og Gaard haver
her udi Byen, saa længe de udi vor Tjeneste ere, maa
herefter deres Livs Tid logere i de mellemste Rækker,
som er i Dyregaden, i Elephantstrædet«. Tillige maatte
deres Enker beholde denne Lejlighed i Nyboder i Naad-
sensaaret.
Trods de smaa Kaar var Tilgangen til Garden god1),
og da f. Eks. i 1669 de fire Drabanter David Lindtmand,
Bartholomæus Ritter, Oluf Jensen og Jochum Schønning
fik deres Afregning, blev Pladserne straks besatte, og en
senere Ansøger faa Maaneder efter, Peder Rasmussen
Halkier, maatte nøjes med Løftet om Ansættelse, naar
der blev en Plads ledig.
Nogen større Sikkerhed gav Drabantgarden ikke, hver
ken ved sin Styrke eller sin Bevæbning. Den var en
smuk Repræsentation om Kongen og figurerede derfor
ogsaa ved alle Fyrstemodtagelser oppe i Slottet i saa stort
Antal, som det var muligt at undvære fra Vagttjenesten.
Rejste Kongen og Dronningen ud paa Lystslottene, ryk
kede et Antal Drabanter med, og under Københavns Be
lejring fik Hofmarskallen Ordre til, at 16 Drabanter
skulde følge Kongen, naar han begav sig ud i Byen, 4
foran, 4 bagved og 4 paa hver Side2).
Som Følge af hele sin Organisation egnede D rabant
garden sig kun daarligt til en Udvidelse, hvad ydermere
vilde blive for kostbart. For at skaffe sig større og dog
*) Mange af Drabanterne var Udlændinge og var udgaaede fra de
hvervede Regimenter.
2) Københavns Diplomatarium, V, S. 461.