Hof og Hofliv under Kong Frederik III
61
blev anbragt. Christianshavn var nylig anlagt, Bygnin
gerne nyopførte, og Kvartererne har formodentlig derfor
ogsaa været bedre her end i den gamle By, som var til
delt de andre Begimenter. I August talte Kompagniet
lienimod 200 Gjønger, og den 9. fik Rigsraadet Ordre til
at forsyne dem med Kjortler, Strømper og Sko. Christen
Skeel jamrer sig, for Landet havde ikke flere Penge, og
hvor skulde han faa alt dette fra. Den 31. Juli skrev han
til den anden Rigsraad Otto Krag: ». . . i Dag, inden jeg
kom i mine Klæder, var Kongens Lakaj to Gange hos
mig, at jeg skulde skaffe Gjøngerne Sko og Bukser og
lade Klæder sy, foruden Kjolerne, som jeg tilforn havde
skaffet Klæde til«.
Skønt kun benævnt Livkompagnier, var dog baade Ul
rik Dewitz’s og Niels Rosenkrantz’s Kompagnier udset til
at være Livvagter, og begge de to Chefer blev da ogsaa i
1660 i Listen over dem, der aflagde Hyldningsed, hen
regnet til »Hofstatens Officerer«1). Som selvstændige En
heder blev Kompagniernes Levetid dog ikke lang, og i
Længden var det ogsaa en unaturlig Ordning at opret
holde to ganske ens sideordnede Styrker til samme For-
maal. Rimeligere var det at slaa dem sammen under en
Kommando til en større Livgarde.
Kongen gik dog en anden Vej. Formodentlig tilskyndet
af Gyldenløve besluttede han i 1658 Oprettelsen af »Kon
gens Livregiment«. En Livgarde, direkte under hans
Kommando, blev det ganske vist ikke foreløbig, men dog
en Afdeling, som i Følge sit Navn og sin Organisation
til en vis Grad var knyttet til hans Person. Tanken med
Regimentets Oprettelse fremgaar ogsaa af dets Betegnelse
som »regiment de garde«, en Betegnelse som Kongen selv
bruger i Udnævnelsesbrevene 1658 til Chefen Oberst Fr.
Ahlefeldt og en af Kompagnicheferne, Kaptajn Lucas
*) Chr. Bruun: Gunde Rosenkrantz, S. 137.




