74 / 537
6 4
Hof og Hofliv under Kong Frederik III
Tilfredshed. Delvis skyldtes det, at Hestgarden straks fra
Starten fik sin fornemme Særstilling som Kongens Liv
garde direkte under hans Kommando, altsaa en Stilling
ganske sideordnet Drabantgarden. For yderligere at præ
cisere dette fik Mandskabet højere Lønning, Officererne
fik en Grads højere Rang end Kammeraterne ved Regi
menterne, og Kongen betalte af sin egen Kasse Gardens
Uniformer, hvorimod de andre Udgifter til Lønning m. m
betaltes af »Militien« og ikke gik af Hofkassen, saaledes
som Tilfældet var med Drabantgarden.
Til Chef for Hestgarden valgte man Meklenborgeren
Oberst Frederik Arenstorf1), som ligesom Broderen
Carl Arenstorf havde gjort hele sin militære Karriere i
Sverrig og havde været mod os i begge de svenske Krige,
sidste Gang som Generaladjutant hos Carl X Gustav, i
hvilken Stilling han skal have haft en Del Indflydelse.
Ved den svenske Hærreduktion i 1660 blev han afskedi
get, og ved Nytaarstid 1661 kom han tilbage til Danmark.
Man studser uvilkaarligt over Valget af netop denne
Mand til en saa betroet Stilling. Selv om han havde et
saa godt militært Renommé2), at man gerne ønskede at
optage ham i Hæren, saa er der dog et Spring herfra og
til at optage ham i selve Hofstaten. Danmark havde netop
paa den Tid efter de store Reduktioner mange paalidelige
ledige Officerer med gode militære Navne, ogsaa naar
det gjaldt at sikre sig overfor Modforetagender fra den
gamle Adels Side. Oberst Arenstorf som Menneske har
man sikkert ikke kendt stort til, selv om han ogsaa som
ung havde gjort Tjeneste i et dansk Regiment. Hans Valg
viser tilfulde, hvor lidt man paa den Tid tog Hensyn til
det nationale, og hvor meget militært Ry betød.
Som Næstkommanderende valgtes Major Rabe Schil-
*) Om Oberst Frederik Arenstorf, se Biogr. Lex.
2) Beckers Samlinger til Danmarks Historie under Kong Frederik
III, I, S. 437.